Jennifers mor gør majs og gedemælk klar , så det kan komme over ilden og blive til chicha .
El encierro – indespærringen I år er der sket noget særligt for Jennifer , som hun er meget stolt af . Hun har haft sin ” encierro ”, der betyder indespærring . Det er en gammel wayuu-tradition . Når en pige får sin første menstruation , er hun lukket inde i en hytte i en periode . Her skal hun lære at blive ung kvinde . Kun hendes mor og bedstemor må se hende . Bedstemoren afgør , hvor lang tid det skal vare . Det kan være nogle dage eller op til en hel måned . For Jennifer var det en rigtig god tid . Som traditionen siger , sad hun og hæklede . I den periode lærte hun også mere om wayuu-folket , og hvad det vil sige at blive voksen .
Jennifer er stolt af at være wayuu . Hun vil gerne føre traditionerne videre . I løbet af den tid , hvor hun var alene under sin ” encierro ”, fik hun endnu mere lyst til at gøre sig umage for at opnå sine drømme . Hun vil gerne arbejde for , at forureningen fra minen stopper . Så kan wayuu-folket igen leve af deres jord og drikke vandet i området . Jennifer vil også gerne uddanne sig til læge og hjælpe folk i Warranca . Derfor håber hun , at skolen snart åbner igen .
Cerrejón-minen : Tæt på Jennifers landsby i det nordlige Colombia ligger minen Cerrejón . Det er en af de største kulminer i verden . Den dækker 700 km 2 – et område , der er større end Bornholm . Minen skaber store problemer for folk i området med forurening , sygdom og mangel på vand .
52 LÆSERAKETTEN 2021