Minen bliver hele tiden større , og den rykker tættere og tættere på Jennifers hus . Mange familier og hele landsbyer er allerede blevet tvunget til at flytte . Minen var lukket i to måneder på grund af corona . Men nu fortsætter arbejdet som før . På grund af støvet fra minen er regnen sort – når der endelig kommer regn . Sådan har det været hele Jennifers liv . Der er et sort lag støv på alt . På planter , hustage og veje . Frugt og grøntsager skal vaskes grundigt , inden man spiser dem . Forureningen ødelægger den jord , som wayuu-folket har levet af i mange hundrede år .
Jennifer hører også de voksne tale om , at det er svært for mange i byen at klare sig under corona-nedlukningen . I forvejen var der mangel på mad og rent vand . Og nu kan folk ikke sælge deres dyr eller arbejde for andre . Alle skal blive hjemme hos sig selv . Jennifer er bekymret for byen og miljøet . Hun tænker på , hvad det betyder for hende og hendes søstres fremtid .
50 LÆSERAKETTEN 2021