UDSKOLING · PORTRÆTHISTORIE: MIN EGEN VEJ
landsbyen. Hun har ikke set dem i snart to år og savner dem.
Om aftenen sidder Prellah igen på skolen sammen med sine
klassekammerater. Skolen er det eneste sted i landsbyen med
solceller, der giver lys, så de kan læse lektier. De sidste par år
har været tæt på at knække hende, men oplevelserne har gjort
hende sikker på én ting. Hun vil have en uddannelse. Flere af
Prellahs veninder ønsker at blive færdige med skolen, så de kan
gifte sig og få en familie. Men ikke hende. Prellah sidder dér midt
i lektielæsningen og tænker tilbage på alt det, hun har været
igennem. Hun tænker på tiden hos tanten og på dengang hun stak
af. ”Jeg tænkte ikke så langt dengang. Jeg ville bare væk fra det
hele,” slutter hun eftertænksomt.
Hver aften mødes Prellah med en gruppe klassekammerater på skolen. De
hjælper hinanden med lektierne og forbereder sig til den kommende eksamen.
De studerer hårdt – der er ikke meget tid til hyggesnak.
Se film og billeder
heleverdeniskole.dk/
prellah
97