LæseRaketten 2020 | Page 94

HELE VERDEN I SKOLE · LÆSERAKETTEN 2020 jeg skulle tænke eller gøre. Hvor jeg nu skulle bo, eller hvad der skulle ske med mig og mine søskende.” Familie og kaos Før morens død boede familien hos bedstemoren og bedstefaren i en anden landsby. Men efter begge forældres død blev Prellah og hendes søskende sendt ud til forskellige familiemedlemmer i området. Familiesammenhold rækker ud over selve kernefamilien i Uganda. Hele den udvidede familie af tanter, onkler, fætre og kusiner spiller en vigtig rolle, og alle tager sig af hinanden – særligt når der er dødsfald i familien. I første omgang boede Prellah fortsat hos sin bedstemor og bedstefar. Det var en hård tid. Hun savnede sine forældre og søskende. Skolen var også svær. Prellah blev væk fra undervisningen, og lærerne på skolen blev mere og mere bekymrede for hende. I området, hvor Prellah bor, er der mange voksne, der ikke kan læse. De har ikke gået i skole og er ikke vant til skolesystemet. Derfor spiller lærerne en afgørende rolle for at sikre børn og unges skolegang. 94