LæseRaketten 2020 | Page 72

HELE VERDEN I SKOLE · LÆSERAKETTEN 2020 af sodavand stablet i stakke. I en snor i loftet hænger krydderiposer sirligt på række. Familien løfter i flok, og Businge må også hjælpe til. ”Når jeg ikke er i skole, hjælper jeg mine forældre med at passe mine søskende, hente vand fra brønden og fiske efter nilaborrer. På en god dag kan jeg fange ti fisk og sælge dem for 5.000 shilling.” Det svarer til ni danske kroner. Det er ikke alle dage, fiskene bider på krogen. På de dage henter Businge vand, som han sælger i landsbyen. Vand er en mangelvare i området, og man skal gå langt for at hente det. Derfor kan børn som Businge tjene en smule ved at fragte dunke med vand til landsbyen. Hver dunk vand kan sælges for cirka to danske kroner. De penge, Businge tjener på fisk eller vand, afleverer han til sin mor og far. Businge kan godt lide matematik. Han kan hurtigt regne summen ud på indkøb, når han besøger sin fars lille kiosk. 72