LæseRaketten 2020 | Page 57

MELLEMTRIN · PORTRÆTHISTORIE: SUCCESSER SKAL FEJRES SUCCESSER SKAL FEJRES AF HEIDI BREHM · FOTO: EMMANUEL MUSERUKA OG HEIDI BREHM T revor mindes det første besøg i landsbyen, hvor hans mor, Hope, voksede op. De små huse uden strøm. Kvinder og børn bar tunge dunke med vand hjem til husene. Trevor prøvede at hjælpe til, så godt han kunne. Han mærkede, hvor hårdt alle arbejdede. Regnen gjorde alting mudret og besværligt. De fleste i landsbyen talte kun deres lokale sprog, og det var svært for Trevor at klare sig med engelsk. Alting var meget anderledes. Alligevel følte han sig på en måde hjemme. Trevors mor voksede op i en fattig familie. De var ti børn i familien. Tre af dem døde. Af de syv søskende er Hope en af dem, der har klaret sig bedst. Hun ved, at man må kæmpe hårdt, hvis man skal skabe sig et godt liv i Uganda. Hun gik i skole i landsbyen til 7. klasse. For at fortsætte i skole måtte hun flytte til hovedstaden. Hun overtalte sin onkel i Kampala til, at hun kunne bo hos ham. Om dagen knoklede hun i skolen. Om aftenen tjente hun penge til at betale for sin skolegang. En travl hverdag Trevor er 9 år. Han bor i Nsasa Estate i udkanten af Kampala, som er hovedstaden i Uganda. Nsasa Estate er et helt nyt område. De fleste huse er store og har indhegning rundt om. Trevor er glad for det nye hus. Han har fået sit eget værelse. Det nye hus har også en lille have, hvor han kan sidde og hygge sig med sine venner. Nogle gange tager de mad med ud i haven. Så leger de, at de er på picnic. 57