UDSKOLING · NOVELLE: NORD OG SYD
Engang havde jeg haft et kompas i min lomme, men mobilnettet
havde ikke virket i flere år, så ingen gik rundt med telefoner
længere. Jeg gennemsøgte min hjerne for andre løsninger.
Nordstjernen! Hvis jeg havde nord, kunne jeg finde syd. Men
kunne jeg vente her, indtil natten faldt på? Nej, jeg måtte videre nu.
Desuden var jeg ikke sikker på, at jeg kunne udpege nordstjernen
blandt alle de andre stjerner.
Mos og myretuer dukkede op for mit indre blik. Min gamle
biologilærer havde lært mig, hvordan man kunne finde
verdenshjørnerne uden kompas. Man kunne for eksempel se, hvor
mosset groede på træer, og hvor myrerne byggede deres tuer. Der
var bare ingen træer eller myretuer på en kornmark. Men så slog
det mig: uret. Min farfars armbåndsur. Det var et gammelt ur med
visere, og med sådan et kunne jeg finde syd.
Jeg fandt det frem. Det gik, som det skulle. Klokken var 17. Jeg
pegede den lille viser mod solen. Så forestillede jeg mig en ret linje
lige midt mellem den lille viser og 12-tallet.
Der var syd. Der var min redning.
109