UDSKOLING · NOVELLE: NORD OG SYD
NORD OG SYD
AF PETER KROGHOLM · ILLUSTRATION: TOM KRISTENSEN
M
ilitsen dræbte mine forældre en solrig torsdag eftermiddag.
Vi vidste, at de var på vej igen, men min far nægtede som
sædvanlig at stikke af. Det her var vores hjem, og hvis man lod sig
skræmme væk fra sit hjem, hvad var man så?
Militsen plejede at komme efter mad. Så lige som alle de andre
gange, fik min far arrangeret en indsamling, hvor alle gav det, de
kunne undvære. Det var ikke meget, men tilsammen blev det til en
del. Indtil nu havde det altid været nok.
Min far mødte militsens leder på hovedgaden. Folk stimlede
sammen om dem. Min far fik lov til at sige tre ord, før jeg hørte et
smæld og min mors skrig.
Militsen begyndte at skyde mod de forvirrede og chokerede
mennesker, der nu spredte sig i vild panik. Jeg genkendte nogle af
drengene i militsen. Før krigen havde jeg spillet fodbold med dem.
På samme hold. Nu stod de med maskinpistoler og skød andre, jeg
kendte, med koldt blod og narko i årerne.
Gennem larmen fra våbnene hørte jeg min mor råbe, at jeg skulle
følge med hende. Vi slap væk ad en sidegade og nåede hjem til vores
hus. Hun kastede tilfældige ting i min rygsæk og skubbede mig ud
ad bagdøren. Så vendte hun sig og løb ind i soveværelset. Der gik
et minut, så var hun tilbage og klemte min fars gamle armbåndsur
i hånden på mig. I samme øjeblik kørte en sort og grøn jeep ind i
vores indkørsel.
“Tag det her. Det var din farfars. Din far ville have ønsket, at du
skulle have det. Og nu skal du flygte. Uanset hvad der sker, uanset
hvad du hører, så skal du løbe. Lov mig det. Jeg elsker dig,” hviskede
hun og lukkede døren bag mig.
107