MELLEMTRIN · NOVELLE: ALDRIG MERE
Silje ser stadig på ham.
Hun tænker på sin telefon, der ligger hjemme i huset. Skærmen
er revnet, og batteriet er også virkelig dårligt og løber altid tør for
strøm.
Hun bider sig i læben.
Lasse giver hendes skulder et klem. Så løfter han sin hånd og
rører ved hendes højre kind. Hun mærker et lille stik af smerte, og
pludselig er det, som om hun også kan mærke resten af sin krop
igen.
Hendes mave har krummet sig sammen som en knytnæve.
Lungerne holder på luften.
Det hele føles forkert.
Hun træder et skridt baglæns. Væk fra Lasse. Han ser på hende
med rynkede øjenbryn. Så rækker han ud efter hendes arm, men
hendes ben er allerede begyndt at løbe igen.
”SILJE!” råber han omme bag hende.
Han lyder overrasket. Og vred.
Aldrig mere.
Ordene blæser gennem hende, giver hende nye kræfter, gør
hende til en maskine.
Lyden af Lasses råb fortoner sig. Silje stopper ikke. Hun bliver
ved med at løbe, til hun kan se stranden mellem træerne.
91