HELE VERDEN I SKOLE · LÆSERAKETTEN 2020
Hun ryster på hovedet. Hun vil gerne rejse sig op, men det kan hun
ikke.
Snørebåndet på hendes sko har viklet sig rundt om træroden og
sidder fast. Hun vrikker med foden og prøver at sparke ud i luften,
men det kommer ikke fri.
”Pas nu på,” siger Lasse og bøjer sig over hendes fod. Hans
stemme lyder stadig underlig. Men slet ikke vred og ubehagelig på
samme måde, som den gjorde i sommerhuset, da han begyndte at
råbe af hende, fordi hun ikke ville rydde op. ”Ellers går snørebåndet
jo i stykker, Silje. Jeg troede, du var så glad for de sko? Du ved godt,
at de var rigtig dyre, ikke?”
Han kikker på hende, som om han vil have, at hun skal nikke.
Men hun kan ikke. Hendes krop er gået i baglås. Hun kan kun
glo på ham, mens han prøver at løsne snørebåndet. Hun kan heller
ikke mærke, at det svier på anklen eller gør ondt i hagen længere.
Lige nu kan hun ikke mærke andet end den højre kind.
Den føles stadig varm og underlig.
Helt forkert.
”Sådan,” siger han og giver hende en hånd, så hun kan komme
op at sidde. ”Nu kom du fri.” Han snører skoen for hende. Laver to
løkker og binder en knude på dem, som om hun var en lille unge.
”Hvor var det godt, jeg fandt dig, Silje! Tænk, hvis der var sket dig et
eller andet. Din mor ville have slået mig ihjel. Kom, skal vi ikke gå
hjem og få noget aftensmad?”
Den her gang lykkes det faktisk Silje at nikke. Hun rejser sig op.
Foden gør lidt ondt efter det med træroden, men heldigvis ikke så
meget.
”Hvad nu, hvis jeg giver pizza?” siger han.
Hun kaster et blik ned på sine sko.
Snørebåndet på den højre ser lidt ødelagt ud nu, og begge sko er
blevet beskidte af løbeturen. De ser ikke helt lige så nye og flotte ud
længere.
88