LæseRaketten 2020 | Página 75

MELLEMTRIN · PORTRÆTHISTORIE: LIVET VED SØEN Brønden er hjemmelavet. Faktisk er det ikke en rigtig brønd, men bare et stort hul i jorden, hvor vandet kan samle sig. Det er landsbyens beboere, der har gravet hullet. Vandet i bunden af hullet er beskidt og lerfarvet af jorden. Op ad siderne er der formet små trin af de mange børn og voksne, der hver dag henter vand op fra hullet. Turen til brønden går over flade og tørre marker. Der er næsten tre kilometer. Businge bærer de store, tunge vanddunke hjem på hovedet eller i hænderne. Gåturen frem og tilbage giver ham masser af tid til at tænke. På skolen, på sin familie og på fremtiden. Hjemme i huset er hans mor klar ved bålet. Vandet skal koges, før det kan drikkes. 75