MELLEMTRIN · PORTRÆTHISTORIE: SKUD I NATTEN
SKUD I NATTEN
AF HEIDI BREHM · FOTO: EMMANUEL MUSERUKA OG HEIDI BREHM
Esther sidder i hytten, hvor hun bor sammen med sin faster
og tre mindre søskende: Jane, Agnes og Jakob. Det er dejligt at
sidde i skyggen. Udenfor er det varmt. Solen bager ned og gør det
umuligt at lave noget. Esther burde gå ud at samle hvide myrer til
aftensmaden. Men tankerne holder hende tilbage. Minderne om
hendes mor og far fylder hovedet. Hun savner dem forfærdeligt.
Hun vil helst ikke tænke på den dag for to år siden, hvor rebellerne
angreb hendes landsby i Sydsudan. Den dag hvor alt blev forandret.
De kom om natten
Esther Ikulang er 14 år. Før boede hun i landsbyen Líragore i
Sydsudan. Området var præget af borgerkrigen. Rebellerne havde
i lang tid stjålet mad fra landsbyen. De havde også taget familiens
geder.
En nat kom de igen. Denne gang havde de våben med. Esther
og hendes familie lå og sov i deres hytte, da de blev vækket af
skuddene. Hurtigt fik Esthers mor og far samlet børnene. De løb så
stille de kunne, indtil de nåede udkanten af landsbyen. Her gemte
de sig i et buskads.
Skud, skrig og børnegråd. Det hele blandede sig sammen. Esthers
mor og far løb tilbage for at hjælpe flere børn væk. Esther og
hendes søskende sad helt stille i buskadset og ventede. De ventede
og ventede. Forældrene kom ikke tilbage. Rebellerne satte ild til
landsbyens hytter. Flammerne blev større og større. Lyset fra de
mange brændende hytter oplyste den mørke nat. ”Det gjorde ondt
63