HELE VERDEN I SKOLE · LÆSERAKETTEN 2020
Når Joshua og Sande kommer hjem fra skole, er
der en time, til det bliver mørkt. Joshua skal nå at
hente vand ved brønden. Heldigvis tager det kun
fem minutter at gå derhen. Hvis han er heldig, er
køen til pumpen ikke alt for lang. Han skynder sig
altid hjem, så han kan nå at lege lidt.
Om aftenen spiser de
posho, som er en tyk
grød kogt på majsmel.
Hans bedstemor har
også stegt hvide myrer.
De smager ikke af så
meget, men de knaser
mellem tænderne.
Myrerne har hans bedstemor samlet fra myre-
tuerne. De skyder op som små vulkaner på
markerne rundt om landsbyen.
18