UDSKOLING · PORTRÆTHISTORIE: MED GUDS HJÆLP
Når Innocent er i kirken, slapper han af og føler ro. Kirken og
fællesskabet med de andre unge holder ham oppe. Når det hele
bliver lidt for hårdt, kan han altid finde trøst i kirkens fællesskab.
Som ungdomsleder i kirken hjælper han også andre unge. De
kommer til ham, hvis de har spørgsmål til livets udfordringer.
”Svarene findes i biblen,” fortæller Innocent.
Et håb for fremtiden
Innocent har en drøm for fremtiden. Han vil være med til at
skabe fred i sit land, så folk kan vende tilbage til Sydsudan og leve
sammen. ”Vi skal lære at tilgive hinanden. Hvis vi ikke lærer at
tilgive hinanden for alvor, vil vi ikke kunne leve fredeligt sammen,”
siger Innocent. Med Guds hjælp har han sluttet fred med sin fortid.
Det betyder ikke, at den er væk. Det betyder heller ikke, at det ikke
er svært. Men for Innocent betyder det, at han kan tænke lyst om
fremtiden.
Se film og billeder
heleverdeniskole.dk/
innocent
103