Verdensmålene
i Colombia
I år kan du finde et helt nyt tema på hjemmesiden om verdens-
målene i årets fokusland. Vi har udvalgt seks verdensmål, som
er særligt vigtige i Colombia. Det er verdensmål 1, 4, 5, 10, 13
og 16 om afskaffelse af fattigdom, om uddannelse, ligestilling
mellem piger og drenge, mindre ulighed, beskyttelse af klimaet
og opbygning af fred.
Verdensmål 1
Det tager lang tid at bygge et land op efter en
lang borgerkrig. Mange mennesker i Colombia
lever stadig i fattigdom – både på landet
og i byernes slum. Et af de områder, hvor
fattigdommen er særligt stor, er La Guajira-
området mod nord. Det har i flere år været ramt af tørke. Alle
mangler vand, og jorden er for tør til at dyrke. Derfor er der ikke
nok mad. De fleste her lever i fattigdom. Tvunget af sult og tørst
står børn og voksne langs vejen og tigger om mad og vand.
På hjemmesiden kan du møde Kasandra på 14 år, der må tigge
ved vejen hver dag.
På hjemmesiden kan du lære om seks
udvalgte verdensmål i Colombia
heleverdeniskole.dk/verdensmaalene-i-colombia
TRIN 2
83