Lucia bag lås og slå
STINE BANG
ANDREAS BECK
Husene ligger tæt op ad bjergsiden langs de stejle gader. Midt i
det hele ligger et lille, gult hus. Foran huset leger børn i alle aldre.
En hundehvalp kommer drønende forbi med tungen hængende ud
ad munden. En lille dreng hopper efter den og griner højt. I døren
står børnenes bedstemor og holder øje med dem. Hun smiler.
Pludselig stopper legen. Bedstemor genner dem alle sammen
ind i huset, lukker døren udefra, låser og går. Nu ligger gaden
stille hen.
Lucia er 9 år og bor i Colombias hovedstad, Bogotá. Hendes
bedstemor låser hende og de andre børn inde, når hun skal ud at
handle. Hun gør det for at passe på dem.
Man skal ikke stole på fremmede
I Colombia siger man, at man ikke skal tage chancer. Man skal
altid være på den sikre side. Derfor får Lucia ikke lov til at lege
udenfor uden voksne. Hun må heller ikke selv gå hjem fra skole.
Og hun har aldrig legeaftaler med sine klassekammerater. Hun
ved ikke engang, hvor de bor.
Lucia bor alene med sin mor og sin lillebror. Deres mor arbejder
inde i byen og er væk hele dagen. Derfor er Lucia tit hos sin
bedstemor, der bor lige i nærheden. Hos bedstemor bor flere af
hendes mors søskende, som stadigvæk er børn. Det er Lucias
onkler og tanter. Nogle af dem er på alder med Lucia. Der bor også
fætre og kusiner. Så der er mange at lege med.
TRIN 2
69