Ryd stranden!
DANIEL ZIMAKOFF
PETER SNEJBJERG
V
i skal gøre noget. Nu! Ellers er det for sent. Vi ødelægger
naturen med vores affald, skrald og skidt. Jeg havde en
uge til at gøre min indsats. Syv døgn. Syv gange 24 timer.
168 timer. Hvis jeg kunne samle to kilo hver dag, ville det blive
til 14 kilo affald. Men selvfølgelig kunne jeg ikke arbejde 24-7.
Hvor mange kilo skulle der mon til for at vinde konkurrencen?
Jeg stod i kø i supermarkedet. På båndet foran mig lå fire ruller
gennemsigtige sække.
”Hej Noah.”
Jeg vendte mig om. Bag mig stod Annabel. Hun var også ved at
købe sække.
”Det ser ud, som om vi bliver konkurrenter,” sagde hun og
smilte. Et smil, der gav mig uro i maven.
”Du deltager også … Jeg troede, du skulle på tur med
spejderne?”
”Den blev aflyst. Jeg vil da også hellere til Bali.”
Jeg nikkede. Jeg skulle altså vinde over min nabo, Annabel,
klassens sødeste og nok også mest stædige pige. Vi legede
tit sammen, da vi var små. Bare vi kunne have samlet affald
sammen, men der skulle kun findes én vinder fra Danmark.
”En bærepose?” spurgte fyren ved kassen.
”Er den bæredygtig?”
”Æh, dygtig? Det ved jeg ikke. Det er en pose.”
”Så klarer jeg mig uden. Der er plastik nok i havet.”
Jeg tabte to af rullerne på vej væk fra kassen. Annabel så på mig
og fniste. Hun købte selvfølgelig en bærepose. Hun deltog sikkert
trin 2
57