De har mange
dyr på gården
ved floden. Når
Elkin er hjemme
i weekenden,
hjælper han til.
Hans far lærer
ham, hvordan
man skal passe
på naturen og
dyrene.
Elkins drøm
Elkins mor håber, at Elkin får bedre muligheder, end hun selv har
haft. Hun ved, at hvis man vil klare sig godt, er man nødt til at få
en uddannelse. Det var derfor, de valgte at flytte til Macarena,
selv om det var en stor omvæltning i deres liv.
Det er gratis at gå i skole til og med 9. klasse i Colombia. Hver
familie skal selv sørge for at købe skoleuniform, kladdehæfter og
bøger. Derfor er det alligevel ikke alle forældre, der har råd til at
sende deres børn i skole. Der er mange børn og unge i Colombia,
der aldrig får en uddannelse. ”Hvis Elkin var født i en anden
familie. Hvis han havde haft en anden far, så er jeg sikker på, at
hans drøm om at blive videnskabsmand ville gå i opfyldelse,”
siger Elkins far med trist stemme. ”Colombia er et land med alt
for stor ulighed. Der er stor forskel på rig og fattig. Vi har ikke de
samme muligheder.”
Elkin ved ikke, hvor længe han kan fortsætte med at gå i skole.
”Jeg tænker ikke så meget på dét med politik og Colombias
fremtid – det er sådan noget, mine forældre snakker om. Jeg
tænker mest på, om jeg mon får en uddannelse. Jeg vil så gerne
være videnskabsmand.”
54
L ÆSERAKETTEN 2019