Til morgenmad får de fatteh, som er yoghurt med brød. De får også
makdous af aubergine og foul, der er lavet af bønner.
Brødrenes tante, Nahla, har lavet morgenmad. Hele familien sidder
på gulvet og rækker maden rundt, mens Ammar skænker te til
alle. Bagefter vasker drengene sig, reder deres hår og tager deres
dishdasha på. Det er den lange dragt, de altid har på i moskeen.
Mohammad og Ammar sætter sig med Koranen og læser på skift
dagens vers. Det hedder ”Al-Kahf”, som betyder ”Grotten”. De
læser ikke højt, men de bevæger læberne, mens de læser.
Det tager fem minutter at gå til moskeen. Brødrene følges med
deres onkel, Abdalnasen. De kommer sent i dag, så der er fyldt
op indenfor. De sætter sig udenfor sammen med mange andre
mænd, og imamens bøn lyder fra højtalerne. Mændene sidder
på rækker på knæ med ansigtet i samme retning mod Mekka. Da
bønnen er slut, bliver der et mylder i gaden. Solen bager fra en blå
92
L ÆSERAKETTEN 2018