kurdisk mad og kager,” fortæller Ayse.
Så bliver der stille. Ayse tager mod til sig og spørger Louise igen:
”Kommer du til festen?”
”Nej. Jeg vil ikke se hans tissemand blive klippet af,” siger
Louise, mens hun laver en grimasse.
”Det skal du heller ikke. Isak bliver omskåret tre dage før,” siger
Ayse.
”Kommer du til festen så?” spørger Ayse igen.
Det vil Louise ikke love.
”Jeg synes, det er mærkeligt at omskære Isak,” siger Louise.
”Ikke for mig og min familie,” siger Ayse.
En uventet gæst
Festen er i fuld gang. Anne og Ayse danser kædedans.
”Lelelelelelelelelele,” råber kvinderne.
”Hvorfor laver de sådan en lyd?” spørger Anne. Ayse fortæller,
at det betyder, at de er glade.
”De lyder som indianere,” griner Anne.
Alle er fint klædt på, og Isak har en sjov kappe og hat på. Så
siger Anne det, Ayse tænker på: ”Bare Louise også var her.”
Ayse tager en dyb indånding. ”Jeg savner hende også. Men vi har
aftalt, at vi ikke er uvenner, bare fordi vi er forskellige,” siger Ayse
lettet.
DJ’en skruer op for musikken, og alle begynder at danse
hurtigere. Pigerne holder hinanden i hænderne, og Anne siger:
”Det er ligesom at danse ’Nu er det jul igen’.”
”Din torsk,” siger Ayse, mens hun griner.
Pludselig råber Anne. Ayse kan ikke høre, hvad hun siger på
grund af musikken. Hun hiver i Ayses arm og peger mod døren.
Louise står ved døren og vinker til dem. Ayse og Anne løber over
til hende. De krammer Louise.
”Du kom alligevel,” siger Ayse overrasket.
”Ja,” siger Louise. ”Jeg synes stadig, at det er mærkeligt, Isak
76
L ÆSERAKETTEN 2018