”Bare rolig!” råbte Bis og trak hatten ned over ørerne. ”Jeg skal
nok rette op på det hele. Om et øjeblik er det aldrig sket!” Han
lukkede øjnene og så ikke den store, grønskællede drage, der
landede foran ham. Den åbnede for en stinkende grotte fyldt med
tænder.
”Jeg ønsker …” hviskede Bis.
”Nej!” råbte troldmanden forfærdet og kastede sig imod ham,
mens han svingede sin lange stav for at rage hatten af Bis’
hoved. ”Ikke det! For gudernes skyld, det må du ikke ønske! Vi vil
aldrig slippe ud igen! Hører du? Stop! STOP!”
Men Bis hørte ingenting. Kun sin egen hviskende stemme.
”Jeg ønsker, at dette aldrig var sket,” sagde han og mærkede
den smeltende varme, da dragen foran ham udspyede sin
dræbende ild.
Så blev alt sort.
Og koldt.
Og …
*
*
*
Bis glippede med øjnene.
Et øjeblik anede han
ikke, hvor han var. Han kiggede
rundt på de fugtige mure og kom
så i tanke om, at han var nede
i
slotskælderen for at … at … ja, det
kunne han pokkerme heller ikke huske.
Han skulle til at vende om og gå tilbage til
køkkenet, da hans blik faldt på døren længere
fremme. Døren til troldmandens kammer. Den stod
på klem, og Bis’ hjerte begyndte at slå hurtigere. Han
havde altid ønsket at se, hvad der gemte sig bag den
forbudte dør …
60
L ÆSERAKETTEN 2018