Vi kommer fra Syrien
LINE AGERLIN TROLLE
WILLIAM VEST-LILLESØE
Gaderne er øde, og der er stille mellem de hvide containerhuse.
De fleste er hegnet ind med plader af blik, så man ikke kan se
ind. Foran hvert hus står en stor vandtank. Det er midt på dagen,
og solen står højt på himlen. Blæsten hvirvler støvet op i luften,
så himmel og jord går i ét. Næsten alle er indenfor nu. Men
ikke Muna. Hun skulle egentlig bare købe ind for sin mor ovre i
handelsgaden. En kop og en skål. Det har hun i plastikposen nu.
Men så kom hun til at se på de andre butikker også. Muna kan
godt lide at se ind i den butik, hvor brudekjolerne er så fine.
Nu må hun hellere skynde sig hjem.
Muna er 10 år og bor sammen med sin bedstemor, tante, mor og
søskende i Za’atari i den nordlige del af Jordan. Za’atari er en stor
flygtningelejr, der ligger tæt på grænsen til Syrien. Alle i lejren
er flygtet fra Syrien. Munas familie kom hertil, da Muna var 6 år.
Først fik de et telt at bo i. Dengang levede hendes far stadigvæk.
Han døde for tre år siden i en ulykke. I den første tid i lejren havde
Muna svært ved at falde i søvn om aftenen. Hun var bange for,
at nogen skulle komme ind i teltet om natten, mens de sov. Det
skete heldigvis aldrig.
Nu bor Muna i et containerhus. Munas mor vil gerne bo i et rigtigt
hus uden for lejren. Men hvis de flytter ud, kan de ikke være
sammen med Munas tante og bedstemor. Derfor bliver familien
sammen i lejren indtil videre. ”Min mor vil allerhelst hjem til Syrien
igen. Men det kan vi ikke endnu. Min veninde fra Syrien er der
stadig. Vi snakker i telefon sammen. Hun må ikke fortælle mig
om, hvordan der er i Syrien. For måske bliver telefonen aflyttet.
TRIN 2
45