konkurrencer i baneløb og billeder fra klasseture. Der er også
gamle sort-hvid fotos af hendes oldeforældre. Alle mændene har
traditionelt beduin-tøj på. Shahed er det, man kalder jordansk
jordaner. Hun nedstammer fra den lille gruppe beduiner, der har
beboet Jordans ørkenlandskaber i mange generationer. Hendes
mor kan fortælle fantastiske historier om deres forfædre. Sha-
heds yndlingshistorie handler om, hvordan hendes mors oldefar
besluttede, at beduinfamilien ikke skulle leve som nomader læn-
gere. De slog sig ned, dér hvor Amman ligger i dag. ”Minderne er
vigtige for mig. Det betyder meget for mig at kende min families
historie og have gode veninder. Det er alt sammen en del af mig.”
Et af Shaheds bedste minder er fra en dag tilbage i januar.
Shahed kom hjem, og hendes mor bad hende gå ind i stuen.
Shahed undrede sig, men da hun gik ind i stuen, lød et højt
”surprise”, og alle hendes veninder omfavnede hende i et stort
kram. Stuen var fuld af balloner, og de havde sørget for kage og
sodavand. Shahed kan ikke huske, hvornår hun sidst var så glad.
Shahed drømmer om at blive læge. Hun synes, det er spændende,
hvordan kroppen fungerer, og så vil hun gerne forske og opfinde
kure mod farlige sygdomme. Shahed ved godt, at det ikke nød-
vendigvis er så let. Hendes mor måtte kæmpe for at blive en dygtig
og velanset advokat. Der er mange kvinder i Jordan, der har en
god uddannelse, men som alligevel passer hjemmet i stedet for at
arbejde. Shahed vil gerne være ligesom sin mor. Hun vil gerne både
have familie og arbejde, og så glæder hun sig til selv at kunne køre
bil. Der er så meget, hun gerne vil. Hun kan næsten ikke vente.
100
L ÆSERAKETTEN 2018