til at være soldater, og så turde jeg ikke andet. James holder en pause og tænker sig om, før han fortsætter.” Det meste af tiden vandrede vi fra sted til sted og gemte os i bushen. Jeg havde mit eget gevær, men jeg skød kun, når vi skulle forsvare os. Jeg var den yngste i gruppen, og jeg savnede min familie og mine venner hver eneste dag.”
Hjemme igen Dagene, ugerne, månederne gik. På et tidspunkt havde James og hans gruppe slået lejr tæt ved floden. En tidlig morgen var James sammen med nogle andre drenge nede og hente vand. Pludselig så de tre-fire kanoer komme sejlende. De var ikke i tvivl. De måtte prøve at komme med. De vinkede, og heldigvis sejlede mændene i kanoerne ind til bredden og samlede dem op. De kom hurtigt væk fra lejren.” Der var ingen, der fulgte efter os,” siger James eftertænksomt.” Måske vidste de, at krigen var ved at være slut. Eller også syntes de, det var i orden, at vi tog hjem.” Han trækker på skuldrene.” Vi sejlede i mange dage på floden. Men en dag kunne vi genkende vores landsby. Vi var hjemme igen.”
I regntiden bliver Ganyliel til en ø. De store sumpområder bliver oversvømmet, og man kan kun komme til og fra byen med kanoer.
90 LÆSERAKETTEN 2017