LæseRaketten 2017 | Seite 9

Sydsudan ligger i Østafrika. Det grænser op til landene Sudan, Etiopien, Kenya, Uganda, DR Congo og Den Centralafrikanske Republik. Landet er 619.745 km ²- det er 14 gange større end Danmark. Der bor cirka 12 millioner mennesker.
Sydsudan har tropisk klima. Der er sletter og savanne i nord, højland og bjerge i syd. Den Hvide Nil løber gennem landet og skaber et stort sumpområde i midten af landet. I regntiden kan man kun komme frem med kanoer – alle veje er oversvømmede.
Sydsudan er verdens yngste land. Det blev selvstændigt i 2011 fra Sudan. Der er stadig ikke stabil fred i landet. Fattigdommen er stor. Det officielle sprog er engelsk, men der er mere end 200 forskellige etniske grupper og mange lokale sprog.
De fleste mennesker i Sydsudan bor på landet. Landet er frugtbart, men på grund af krigen bliver store områder ikke dyrket. Mange mennesker lever af nødhjælp og håber, at de snart kan vende hjem til deres landsbyer.
TRIN 1 OG HØJTLÆSNING 7