Skocremen og børsterne har Ngor og Chan købt på markedet, men redskaberne er hjemmelavede.
fast til en pind. De ryster den eller slår den mod benene, mens de går. Det er hårdt at gå rundt i byens støvede gader i mange timer. Drengene har deres faste rute. De plejer at gå ned på hovedgaden og en tur forbi markedet. Hvis de får en kunde på gaden, finder de en stol, som kunden kan sidde på. Så sætter de sig på jorden og ordner skoene. De har alt, hvad de skal bruge i rygsækken – skocreme i forskellige farver, børster, snor, nåle, syle og raslen, som også kan bruges til at lave hul i sålerne, når skoen skal syes.
Men de holder mest af at være ved det lille hotel, som også har en restaurant. Her bor folk, som kommer til byen på besøg eller for at holde møde. De har lidt flere penge end de lokale. Og så kan drengene sidde i fred og ro under det store skyggefulde træ midt på gårdspladsen og arbejde. En gang imellem får de også lidt mad, som er til overs.
TRIN 2 67