Mit højeste ønske er en skoleuniform
DORTHE NIELSEN
WILLIAM VEST-LILLESØE
” Jeg vil rigtig gerne fortsætte med at gå i skole. Men jeg ved ikke, om min mor bliver ved med at have penge til det.” Det er 12-årige Adeng, som fortæller. Smilet i de brune øjne forsvinder ved tanken. Adeng går i 5. klasse på en pigeskole i byen Aweil i den nordvestlige del af Sydsudan. Det er en stor skole med næsten 1.200 elever.
” Mit højeste ønske er at få en skoleuniform,” fortsætter hun.” Jeg har gået på skolen i næsten fem år, men jeg har aldrig haft en uniform. Alle de store elever har skoleuniformer, og til næste år skal jeg op i 6. klasse.”
Adengs familie Adeng har sin far og mor og seks søskende – fem ældre brødre og en lillesøster. Men de bor ikke alle sammen i Aweil lige nu.” Mine tre ældste brødre er soldater. Det er lang tid siden, vi har set dem. Vi ved ikke, hvor de er henne. Min far er rejst tilbage til Khartoum. Denne gang tror jeg ikke, han kommer tilbage.” Stemmen er lav, og hun kigger væk.” Jeg er ked af, han er rejst. Jeg vil helst have, at han er her sammen med os. Han sagde ikke engang farvel,” forklarer hun.
Khartoum er hovedstaden i Sudan. Her boede hele familien sammen i en del år. Dengang gik de store drenge i arabisk skole. Da Sydsudan blev selvstændigt i 2011, flyttede de tilbage til Aweil. Faren er flere gange siden rejst til Khartoum for at arbejde.
Lige nu består familien altså af moren, to brødre på 16 og 18 år, en lillesøster på 3 år og Adeng selv på 12 år. De bor i tre små hytter,
TRIN 2 47