Hun ånder lettet op. Hendes krop slapper af: det hele var en drøm. Hun har ikke mødt en ulv. Og slet ikke én, der var så stor.
Hun svinger benene ud af sengen. Det kolde gulv rammer hendes fødder. Hun har aldrig rigtig tænkt over, hvor koldt gulvet egentlig er. Og roserne. De lugter faktisk surt. Hun går hen for at åbne vinduet. Da hun slår vinduet til side, bliver hun slået tilbage af alle duftene og lydene. Fuglene der synger. Færten af Tobias, der sover i huset ved siden af. De små snork og blodpletterne på hans tøj. Rådyret ovre i skoven, der gnaver i græsset.
Spyttet samler sig i hendes mund. Tungen glider hen over tænderne. Hun er sulten. Sulten i hele kroppen.
112 LÆSERAKETTEN 2017