Lærervejledning til "Kan I forstå mig" Lærervejledning (2005) | Page 7
Generelt om autisme og Aspergers syndrom
Af psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, faglig medarbejder & Hanne Koborg Veje, projektmedarbejder, Videnscenter for Autisme
Historie Begrebet autisme blev første gang anvendt af den schweiziske psykiater Eugene Bleuler, i 1912, i magasinet The American Journal of Insanity. Ordet autisme er af græsk oprindelse: ????? (autos) som betyder “selv”. Diagnosen autisme har været kendt siden 1940´erne, hvor den østrigsk-amerikanske læge og psykiater Leo Kanner i 1943 beskrev børn med infantil autisme via sit virke på Johns Hopkins Hospital, i Baltimore, i USA. Diagnosen Aspergerssyndrom er først kommet til i 90’erne, selv om den østrigske børnelæge Hans Asperger beskrev denne gruppe allerede i 1944. Aspergers publikationer blev først langt senere oversat til engelsk og bearbejdet af den engelske forsker Lorna Wing, der introducerede begrebet Apergers syndrom i 1981. Forekomst og diagnose I dag møder man oftere end før elever med autismediagnoser i folkeskolen. I visse kredse taler man om en autismeepidemi, men i virkeligheden er der ikk e tale om en epidemi, men om at kravene til eleverne er ændret gennem de seneste 25 år. Børn med autisme og Aspergers syndrom har vanskeligheder i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og med at arbejde selvstændigt og har derfor oftest behov for særlig støtte til at klare den skoleform, som kendetegner nutidens folkeskole. En anden årsag til at flere børn med autisme og Aspergers syndrom findes og diagnosticeres er, at man gennem de seneste år har opnået en langt større viden og forståelse omkring autisme og Aspergers syndrom, både i børnepsykiatrien og i skolerne. I psykiatrien anvendes ICD-10 (WHOs internationale diagnosemanual) til at klassificere blandt andet udviklingsforstyrrelser. Manualen skelner mellem specifikke udviklingsforstyrrelser, som vil påvirke enkelte områder af en persons liv (f.eks. ordblindhed), og de gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som vil påvirke en persons liv på mange områder. Gennemgribende udviklingsforstyrrelser er dermed et diagnostisk overbegreb og omfatter blandt andre følgende diagnoser: • Infantil autisme (ofte omtalt som autisme) • Aspergers syndrom • Atypisk autisme • Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret. Fælles for disse diagnoser er, at den grundlæggende sociale forståelse er nedsat i en sådan grad, at man får problemer i hverdagen. Man omtaler ofte disse diagnoser som autismespektret. I mange tilfælde omtales disse vanskeligheder som socialkognitive vanskeligheder, og en del af de børn, der ville kunne få en af de ovenstående diagnoser, kaldes i pædagogiske sammenhænge ofte AKT-børn. Ud fra international forskning forventer man, at op mod en procent af alle børn og voksne har vanskeligheder, som er så store, at kriterierne for at få en diagnose inden for autismespektret er opfyldt. Det indebærer, at der i et normalt dansk skoledistrikt med 400-500 børn vil være 4-5 elever med autisme og Aspergers syndrom, hvoraf ca. en promille (0-1 elev) desuden vil være mentalt retarderet og derfor have behov for vidtgående specialundervisning rettet mod denne gruppe. Dette betyder, at der på en normal, tosporet folkeskole vil kunne findes en elev på hvert andet klassetrin, som har vanskeligheder af samme karakter og størrelsesorden som Sofie i bogen.
9