Lærervejledning til "Kan I forstå mig" Lærervejledning (2005) | Page 24
Side 29 og 41 Retter du nogensinde andre mennesker, når de siger noget på en forkert måde? Synes du, at det er i orden, at Sofie retter både børn og voksne? Hvorfor tror du, at Sofie gør det? Tror du, at hun gør det for at blære sig eller for at vise, hvor klog hun er? Eller er det bare, fordi hun vil have, at ting skal være rigtige og i orden? Hvad synes du om mennesker, der bander og taler grimt om andre? Ville det være godt, hvis alle var som Sofie og Lisa på dette område? Side 31 Er det nemt at huske et skoleskema udenad? Hvad kan du gøre for at hjælpe en som Sofie med skemaet? Synes du, at det er i orden, at Sofie skal ringe til sin mor om skemaet? Synes du, at det er i orden, at klassen går til musik og efterlader Sofie? Hvis ansvar er det egentlig, at Sofie får hjælp med det svære skema? Er det morens, skolens eller dit ansvar som klassekammeret? Hvad synes du, at man kan kræve af Sofies klassekammerater? Side 33 Kan du godt lide at læse bøger og tegneserier? Hvilken slags kan du bedst lide? Hvorfor tror du, at Sofie bedst kan lide tegneserier og eventyr og fantasy? Hvad betyder ordet bogorm egentlig? Er der ord, som du heller ikke kan lide? Synes du også, at det, der er indeni os mennesker, er ulækkert? Er det kun tingene, eller er det også ordene, som du ikke kan lide? Får ordet bogorm dig til at tænke på ulækre indvolde? Hvorfor tror du, at Sofie tænker sådan? Side 37 Er du helt tryg ved at færdes i trafikken alene? Kan du læse et kort og finde vej? Hvorfor tror du, at Sofie ikke kan lide de svære ting og problemerne? Hvad har du lært om fremmede? Kan du se, om en fremmed er farlig eller bare venlig? Hvorfor er fremmede et så stort problem for Sofie? Hvornår fik du lov til selv at tage i skole? Tror du, at Sofie vil kunne klare at tage buss