Lærerhåndbogen, 2013 vol, 1 | Page 46

?????Information om oplevelsesturen Destination Oplevelsesturerne går endnu engang til Fjordcentret ved Voer Færgested med overnatning. Der er to klasser af sted ad gangen med en lærerdeltager og to tutorer pr klasse. Turen vil foregå i uge 35 eller 36: ? ? ? ? ? ? Mandag d. 26/8: Tirsdag d. 27/8: Onsdag d. 28/8: Torsdag d. 29/8: Mandag d. 2/9: Tirsdag d. 3/9: 1a + 1z 1b + 1c 1p + 1q 1d + 1e 1i + 1uv 1y + 1x Nedenfor følger de vigtigste lærerinformationer til turen. Der er udarbejdet et særligt informationsark til eleverne, som udleveres til eleverne. Klassekultur Bemærk, at der på selve turen og den følgende dag efter hjemkomst er indlagt et par aktiviteter, der knytter an til studieintroduktionen i 1.g/1.t. Der afvikles et si-modul om klassekultur på introturen. Materialet til modulet er vedlagt som bilag 4, side 145. Teamet opfordres til på forhånd at tage stilling til materialet, og om de evt. vil bru ge andet eller supplerende materiale. Det anbefales at tage udgangspunkt i det udleverede spørgeark, hvor eleverne bliver bedt om at tage stilling til deres hidtidige skoleerfaringer og forventninger til den nye skoleform eller efter aftale med teamet gøre brug af andet eller supplerende materiale. For de klasser, der deltager i Projekt Netwerk, gælder, at de anvender det materiale, som projektet stiller til rådighed. Tutorerne kan inddrages til at dele deres erfaringer med overgangen fra den ene skoleform til den anden. SI-modulet kan foregå indendørs i Fjordcentrets bålhus. I bålhuset er der projektor til rådighed. Husk PC, hvis man vil fremvise PP. Overnatning Eleverne sover i shelters og lahvu (= lukket tipi). Inden afrejsen aftales, hvilken klasse der sover hvor. ? OBS: Der er kun plads til selvoppustelige soveunderlag – ikke store luftmadrasser. Eleverne er dog også meget velkomne til selv at medbringe telt. Husk at tale dette punkt igennem med eleverne før introturen og at aftale, hvem der sover hvor. Der er bestilt enkeltværelse til lærerne, som selv skal medbringe sengelinned (der er seng og dyner). Der er 6 brusere til rådighed for to klasser med tutorer og lærere, så du skal måske indstille dig på at give afkald på morgenbrusebadet. Forplejning Eleverne skal selv betale for forplejning. Den deltagende lærer sikrer, at eleverne hjemmefra planlægger og indkøber aftensmad og morgenmad. De indendørs køkkenfaciliteter er begrænsede, så derfor opfordres eleverne i stedets ånd til at lave bål mad (se menuforslag herunder). Der er udendørs grill og bålpander til rådighed. Indendørs er der 4 kogeblus samt en ovn til rådighed. Hver klasse får køkkenredskaber og eget køleskab stillet til rådighed, men skal selv medbringe eget bestik og service. Der er mulighed for at købe lidt mad i cafeteriet på stedet til frokosten. Udbuddet er dog begrænset, så vi anbefaler, at alle selv medbringer madpakker. 46