Udviklingsårbejde
? ?????Kvalitetsarbejdet
De seneste år har både ledelse og lærerne arbejdet hårdt på at forbedre såvel kvaliteten af undervisningen som organisering af skolen. Målet har været at forbedre kvaliteten og derigennem øge elevtilfredsheden på skolen. På baggrund af erfaringerne med opsamling, diskussion og konkretisering af resultaterne fra elevtrivselsmålingerne har ledelsen udformet en proces, hvor såvel elevers som læreres vurdering og bearbejdning af de årligt tilbagevende elevtrivselsmålinger udmønter sig i bidrag til skolens handleplaner. Processen er ikke ens alle år, idet der på skift arbejdes med elevtrivselsundersøgelsen alene og elevtrivselsundersøgelse med tilknyttet ”benchmarking” i forhold til andre skoler. Desuden indgår der hvert 3.år en arbejdsvurdering og fastlæggelse af nøgleområder for de følgende 3 år.
Foruden den store, årlige elevtrivselsmåling foretager evalueringsgruppen hvert 3.år fokusgruppesamtaler med 2.klasserne. Formålet med fokusgruppesamtalerne er at åbne for elevsynspunkter, der ikke så let kommer frem i spørgeskemaundersøgelser, undersøge om der er forhold, som eleverne finder vigtige, men som ikke ellers kommer frem og endelig få evalueret selve tilrettelæggelsen af det 2 eller 3-årige forløb.
25