Lærerhåndbogen, 2013 vol, 1 | Page 108

?????Dansk- og/eller historieopgaven (DHO) i 2.g I 2.g skal hver elev ”besvare en opgave i en faglig problemstilling fra dansk eller historie eller begge fag” (STX-bekendtgørelsens bilag 4) – typisk i forlængelse af de forløb, klassen har været igennem. Opgaven er individuel og skal have et omfang af maks. 8 sider brødtekst. Eleven skal i samråd med faglæreren vælge emne, dvs. fag og område. Herefter laver eleven (med lærervejledning) en problemformulering, som godkendes af faglæreren/faglærerne, senest 14 dage før opgaven skal afleveres. Problemformuleringen skal tage højde for de tre overordnede taksonomiske niveauer: det redegørende, det analyserende og det diskuterende/perspektiverende/konkluderende niveau. Der gives en karakter for opgaven, som indgår i standpunktskarakteren for det/de pågældende fag. Evalueringen omfatter såvel en indholdsmæssig faglig vurdering som en vurdering af besvarelsens formelle aspekter (sprog, forside, indholdsfortegnelse, overskuelighed/layout, noter/henvisninger, litteraturliste osv.). Se forslag til retteskema i bilag x. Det er vigtigt, at responsen er fremadrettet mod det, eleven bør være opmærksom på i forbindelse med SRO’en efter jul. Vejledningen af eleverne består af nogle timers almen, kollektiv vejledning og en individuel vejledning frem til skrive-vejledningsdagene mandag den 23. og 24. september, så tiden fra den 22. august til den 22.september betragtes som en periode, hvor eleven skal arbejde med opgaven uden for undervisningstiden. Det er vigtigt, at man ved tilrettelæggelsen af processen indtænker, at eleverne får mest mulig erfaring med, hvordan man kommer i gang med en større skriftlig opgave og bruger vejledningen konstruktivt. Den individuelle vejledning kan med fordel foregå virtuelt og kan f.eks. organiseres, ved, at man giver eleverne nogle deadlines for, hvornår forskellige forberedende elementer til opgaven skal ligge klar (problemformulering, disposition, udkast med brug af kilder/citater etc.). I den forbindelse inddrages skriftlighedsudvalgets materiale om indkredsning af problemformulering. Se materiale i Ny skriftlighedskonferencen i FC og køreplan herunder. I bilag x er der et eksempel på, hvordan man kan bede eleverne forberede sig til vejledningssamtalen. Faglærerne fastlægger de præcise regler for elevernes fremmøde og vejledning på skrivevejledningsdagene, men som minimum skal eleven mødes med vejlederen 1 gang hver af de to skrivedage. Læreren friholdes fra anden undervisning, i den udstrækning det er nødvendigt. Klassen tildeles et lokale, hvor vejledningen foregår. Bibliotekaren besøger klasserne og giver dem et kursus i informationssøgning i et dansk- eller historiemodul i starten af DHO-forløbet. Det er vigtigt, at hun på forhånd informeres om det eller de emner og perioder, klassen skal arbejde indenfor, så hun bedre kan målrette dette kursus, og så eleverne kan lave brugbare søgningsøvelser. Man kan læse mere om opgaven i vejledningen til STX-bekendtgørelsen: http://uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF07/Vejledninger/stx/070901_dansk_historie_opgave n_stx_vejledning.ashx 108