Lyseng Håndbold Oktober 2016 | Page 10

U10-drengene imponerer til Snejbjerg Cup I slutningen af september var Lyseng stærkeste U10-drenge til Snejbjerg Cup, hvor man på overbevisende facon vandt hele turneringen efter en flot omgang håndbold. Igennem hele weekenden opførte de sejrsvante håndboldspillere sig nemlig eksemplarisk, og det er noget, der betyder meget for holdets træner, Lonnie Bording Andersen. Af Casper Holm - Det var helt fantastisk at være afsted sammen med drengene. Jeg har været træner for dem i mange år, og derfor ved de også godt, hvordan jeg vil have, at de skal opføre sig, når vi er samlet. Ikke én gang havde jeg brug for at hæve stemmen, og det er jo fantastisk. Det er super givende som træner at få lov til at opleve så velopdragne børn, som samtidig også spiller noget vildt flot håndbold, fortæller hun. Fra den 17.-19. september var Lyseng Håndbolds bedste U10-drenge på udflugt, da holdet deltog i Snejbjerg Cup. Det gjorde man, da drengene trængte til et afbræk, og fordi de havde efterspurgt oplevelsen af at være afsted sammen i en hel weekend. Samlet set h