Lyseng Håndbold Marts 2016 | Page 8

Lyseng Håndbold vil skabe en stærk klubånd I bestyrelsen hos IF Lyseng Håndbold arbejder man hårdt på at udvikle en klubånd, der kan være med til at drive klubben fremad. Af Casper Holm Som i så mange andre sportsforeninger har IF Lyseng Håndbold i de senere år kæmpet en hård kamp for at sikre klubbens fremtid. Det har været tilfældet, da det danske foreningsliv generelt har været præget af en tendens, hvor folk har fravalgt holdsporten til fordel for mere individuelle aktiviteter. Rikke Bækgaard Christensen. Det skal gøres mere håndgribeligt For at kunne skabe en stærkere klubånd har bestyrelsen i Lyseng Håndbold særligt fokus på tre områder. Først og fremmest arbejder man hårdt på at involvere klubbens trænere i bestyrelsens beslutninger. Dernæst arbejdes der med rekruttering af nye medlemmer, og sidst men ikke mindst forsøger man at skabe gode rammer for det frivillige arbejde, som er altafgørende for klubbens fremtid. Det faktum vil man meget gerne ændre på i Lyseng Håndbold, og igennem forskellige nye tiltag håber klubbens bestyrelsen derfor, at man kan være med til at udvikle en endnu stærkere foreningskultur og klubånd. I forhold til ønsket om at aktivere flere folk i frivilligt arbejde håber Rikke Bækgaard Christensen, at man fra bestyrelsens side kan gøre det hele lidt lettere. Det kan man blandet andet gøre ved, at selve arbejde bliver en smule mere håndgribeligt. ”I bestyrelsen arbejder vi hårdt på at skabe en god og stærk holdånd, hvor Lysenghallen bliver omdrejningspunktet for det sociale liv i klubben. Vi forsøger i den forbindelse at aktivere flere folk omkring klubbens frivillige arbejde og selve livet i hallen, så vi kan få skabt en så god klubkultur som mulig,” fortæller næstformanden for Lyseng Håndbold, ”Vi arbejder hårdt på at få lavet nogle ”opgave-kort”, som vi vil dele ud i klubben. Kortene er udviklet af JHF, og på dem fremgår forskellige opgaver, som man kan vælge at udføre. På kortene fremgår det også, hvor lang tid det forventes, at opgaven vil tage. På den måde håber vi, at det vil give folk mere mod på at tage en ekstra tørn, hvis de 8 ved, hvad de helt konkret går ind til,” siger næstformanden. En travl hverdag At det til tider kan være svært at få foreningslivet til at gå op i en højere enhed med folks travle hverdage, anerkender Rikke Bækgaard Christensen i høj grad. Hun håber dog på, at Lyseng Håndb