Lyd & Billede October 2016 | Page 8

NYHEDER IFA 2016 Samsung: QUANTUM DOT-TV ER FREMTIDEN Tv’ets fremtid ligger i nogle små, men superpotente partikler, hævder den sydkoreanske gigant. S amsung havde som sædvanlig den største og mest farverige udstillingshal på IFA, nemlig den 30.000 kvadratmeter store CityCube. Her blev en række nyheder inden for alle produktområder vist frem, men vi var selvfølgelig særlig interesseret i at se tv-nyhederne! Og hvis der var et begreb, som Samsung gerne ville indprente i dette års messepublikum, så var det Quantum Dot. HVAD ER QUANTUM DOT? For dem, der fulgte Samsungs pressekonference under IFA-messen, kunne det se ud, som om sydkoreanerne præsenterede en helt ny tv-teknologi. I virkeligheden er der stadig tale om LCD-skærme, nu bare med et avanceret filter foran lysdioderne. Og det er dette filterlag, der indeholder Quantum Dots, eller kvanteprikker, som det kan oversættes til på dansk. Kvanteprikker er kunstige nanopartikler, der er så små, at vi ikke kan se dem med et almindeligt mikroskop. De er faktisk kun omkring en titusindedel så tykke som et menneskehår! Men de er meget potente. Afhængigt af størrelsen kan de meget effektivt konvertere lys til næsten en hvilken som helst farve. Et filter bestående af kvanteprikker giver både renere primærfarver (rød, grøn og blå) og mindre lystab end traditionelle farvefiltre. 08 LYD & BILLEDE OKTOBER 2016 Et LCD-tv med QD-filter kan derfor have både bedre lysstyrke og bredere farvespektrum. NÆSTE GENERATIONS TV? Samsung tog QD-teknologien i brug på deres SUHD-topmodeller i 2015 (dengang blev de kaldt nanokrystaller). Sony har også forsøgt sig med teknikken under navnet Triluminos. Så helt nyt er det ikke. Alligevel slår Samsung nu på tromme for at proklamere Quantum Dot som det næste store – “The Origin of the Next TV”, som der stod i messehallen. Det handler nok først og fremmest om at fremvise årets modeller, men det kan tænkes, at Samsung samtidig er ved at gøde jorden for en ny generation af tv’er. I fremtiden kan vi nemlig komme til at se noget, der hedder QLED, hvor kvanteprikkerne blive integreret i selve lyskilden og ikke kun bruges som filter. QLED kan blive en alvorlig konkurrent til OLED på lang sigt, med endnu renere farver, bedre lysstyrke, længere holdbarhed og lavere produktionsomkostninger. Men det vil formentlig tage nogle år, før vi får teknologien at se i praksis. Men tilbage til nutiden: En gigantproducent som Samsung kan ikke nøjes med at vise prototyper på, hvad der kommer til næste år eller året efter. De skal fokusere på, hvad der kan fremstilles nu, i store mængder og til en pris, der er mulig at betale for de fleste. I den henseende er dette års LCD-modeller med Den kraftige lysstyrke og de ekstra farvenuancer på Quantum Dot-skærmen imponerer, også sammenlignet med OLED-skærmene fra LG.