Lyd & Billede May 2016 | Page 14

NYHEDER Jagten på fremmede planeter NASA bygger en ny type instrument for at finde planeter i andre solsystemer. N ASA og National Science Foundation har afsat ca. 70 millioner kroner og dannet et hold ingeniører, som over de næste tre år skal bygge instrumentet NEID – eller NN-EXPLORE Exoplanet Investigations with Doppler Spectroscopy. Det er det seneste skridt i studiet af universet og søgen efter beboelige planeter. Instrumentet skal lede efter planeter i andre solsystemer, såkaldte exoplaneter, fra Kitt Peak National Observatory i Arizona. Neid betyder i øvrigt “at udforske” på det oprindelige sprog hos de indianere, der bor omkring bjerget Kitt Peak. Doppler-spektroskopi er en indirekte måde at finde planeter på, ved at instrumentet måler en moderstjernes svajen frem og tilbage, som typisk forårsages af tyngdepåvirkning fra planeter, der kredser om den. Man kan derefter se, omtrent hvor stor planeten må være, på hvor meget stjernen svajer. Når NEID har fundet en ny stjerne, som man tror, at en eller flere planeter kredser om, kan man så rette rumteleskoper mod den for at udforske yderligere. Håbet er, at NEID kan bidrage til jagten på planeter med et klima som vores egen Jords. Planeter, som mennesker potentielt kunne bebo, hvis det skulle blive umuligt at leve på Jorden, eller som måske allerede huser udenjordisk liv. GN Auralic Aries Mini er ankommet en butik i dit område. Find din forhandler på studiosound.dk ndin dinåterförsäljare forhandlerpåpå ww.duet.no uet.no 14 LYD & BILLEDE MAJ 2016 Illustration: Tiago Campante/Peter Devine