Lyd & Billede Maj 2017 | Page 9

JOHN ALEX HVIDLYKKE
Foto : John Alex Hvidlykke
LYDDØD LEGEPLADS
I kælderetagen , adskilt fra kontorer og demorum , ligger akustiklaboratoriet , hvor prototyper på højttalere laves . Det to etager høje rum er en blanding af træværksted og testrum . Rundt omkring på reoler finder man et virvar af modeller , elektronisk udstyr og løse højttaler-enheder . En 3D-printer på størrelse med et køleskab bruges til at fremstille plastmodeller af kabinetter . En stor metalkasse fylder halvdelen af rummet . Akustikingeniør Benoit Burette åbner begejstret den bankbokstykke metaldør og træder ind .
“ Teori er godt , men herinde kan vi eksperimentere med akustikken i praksis ,” siger han . Man kan f . eks . høre , hvordan det påvirker lyden fra en højttaler , når den anbringes i nærheden af eller på et bord . Effekten er den samme i et normalt rum , men i det lyddøde rum kan man tydeligere høre den , da al refleksion fra vægge , gulv og loft er elimineret . Det lyddøde rum kan bruges til målinger ned til 80 Hz ( et fuldspektrum lyddødt rum skal være meget stort ).
Benoit Burette fremviser også de to prototyper på den runde Soundsphere-højttaler . Den første i et kantet kabinet til at demonstrere de akustiske ideer . Nummer to , der er bygget af CNC-fræsede MDF-plader , har nogenlunde samme form som den endelige udgave .
SMART FORSØGSHJEM
Det smarte hjem er så småt på vej til at blive virkelighed . I lydlaboratoriet i Leuven laver man forsøg med “ intelligent ” lydelektronik , der selv finder ud af , hvad du vil lytte til – og hvornår .
En demo-opstilling af et helt hjem er proppet med sensorer , der gør det muligt for lyden at følge brugeren rundt i huset . Når man kommer ind ad døren , tændes lyset , og musikken går i gang . Bevæger man sig ud i køkkenet eller sætter sig i spisekrogen , flytter yndlingsradioprogrammet med – hjulpet af bevægelsessensorer . Og afslører tryksensoren , at man har sat sig til rette i sofaen , tændes fjernsynet , lyses dæmpes , og et udvalg af film kommer frem på skærmen . Indtil underholdningen afbrydes af et ring på dørklokken , der bringer billedet fra dørkameraet frem .
Det smarte hjem er så småt på vej til at blive virkelighed . I lydlaboratoriet i Leuven laver man forsøg med “ intelligent ” lydelektronik , der selv finder ud af , hvad du vil lytte til – og hvornår .
Fra primitiv MDF-kasse til færdig højttaler .
Det lyddøde rum kan bruges til at afprøve akustiske teorier i praksis .
Lydingeniør Ahmad Al Zubaidi forklarer om udviklingen af Philips-hovedtelefonerne .
MAJ 2017 9