Lyd & Billede Juni/juli 2016 | Page 14

MOBIL & TABLETS Smartphone - Syv mobiltelefoner
APPLE IPHONE SE
• Operativsystem : iOS 9.3
• Skærm : 4.0 " IPS , 1136 x 640 , 326 ppi
• Processor : 1,84 GHz Apple A9 dual-core
• Hukommelse : 2 GB ram / 16 eller 64 GB lagerplads
• Kamera : 12 MP f / 2.2 + 1,2 MP f / 2.4
• Trådløst : Wi-Fi ac , Bluetooth 4.2 , NFC
• Mål og vægt : 124 x 59 x 7,6 mm / 113 g
• Batteri : 1624 mAh – 14 timers tale , 240 timers standby
• Pris : 3.700 kroner
• Web : apple . dk

En ulv i fåreklæder

Udvendig ser den ud som den gamle iPhone 5 , men indvendig er den topmoderne .
LYD & BILLEDE MENER
Handy størrelse . Lige så hurtig som iPhone 6s . Godt kamera og god batterilevetid . Prisbillig .
Selfie-kameraet har meget lav opløsning . Kun to lagerstørrelser at vælge imellem . Lavopløst skærm uden 3D Touch .
LYD & BILLEDE ssssst
Juni / juli 2016 Apple iPhone SE
Ved første øjekast ser iPhone SE ud præcis ligesom iPhone 5s , der kom i 2013 . Alle knapper og porte ser magen til ud og sidder de samme steder .
Sammenlignet med 6-modellernes afrundede former føles den kantet . Men for os , der havde en 5s , virker den nostalgisk velkendt . Et klassisk design , kan man sige . Og den er præcis lige så velbygget , som de var , så den føles bestemt ikke som en billigere model . Desuden fås den i den nye farve rosa guld .
Det tager lidt tid at vænne sig til den mindre skærm , hvis man er vant til 4,7 eller 5,5 tommer .
Men hvis man kommer fra en 5-model , er det selvfølgelig ikke noget problem . Opløsningen er den samme , hvilket giver en “ Retina ” -punkttæthed , der gør , at alting virker skarpt . Den har fået samme lysstyrke som de seneste modeller , men kontrasten er dog ikke lige så god .
En anden ting , man også må give afkald på , er 3D Touch , så man ved at trykke hårdere på skærmen f . eks . kan få genvejsmenuer frem .
Vi har taget en række testbilleder med iPhone 5 samt 6s og SE for at se på forskellene . Og det er som nat og dag . Man kan tydeligt

MEST LOMMEVENLIGE PRÆSTATIONSTELEFON . mærke , at både optik , billedsensor og billedprocessering har taget et stort skridt fremad .

Det gamle kamera tager billeder , der er kornede og uskarpe i sammenligning . Det nye har fremragende skarphed , bedre dybde i billederne og mere levende farver . I dårlig belysning er det gamle kamera næsten ubrugeligt , mens det nye giver helt okay billeder , omend ikke på niveau med Samsung Galaxy S7 .
Hvis man troede , at ydelsen også ville være i miniformat , får man sig en ordentlig overraskelse . iPhone SE er superhurtig ! Den er
dobbelt så hurtig som iPhone 5s og har tre gange så høj grafiske ydelse . Faktisk er den lige så hurtig som 6s , og selv de nyeste spil kører uden problemer .
Sammenlignet med en anden lille , kraftig telefon , Sony Xperia Z5 Compact , er den hurtigere på alle områder , og især når det gælder browseren .
KONKLUSION
Hvis du har klamret dig til din gamle iPhone 5s , fordi du ikke ville have en større telefon – eller har fortrudt , at du har opgraderet – så er redningen her . iPhone SE er lige så kraftig som de nyeste modeller , men i et mere praktisk format . Apple burde have kaldt den “ iPhone 6s Mini ”. Ud over den lynhurtige ydelse har den også arvet det nyeste kamera samt de fleste funktioner og finesser fra 6s .
Hvis du vil have en lille telefon i lommen på ferien , er det her den stærkeste på markedet .
BILLEDKVALITET LYDKVALITET FUNKTIONALITET BRUGERVENLIGHED KVALITETSINDTRYK SAMLET VURDERING
ssssst ssssst ssssst ssssss ssssss ssssst
14 LYD & BILLEDE JUNI / JULI 2016