Lyd & Billede June/July 2018 | Page 8

FEATURE Film/TV See What’s Next ’18 Streaming- giganten satser stort i Europa Netflix præsenterer kommende nyheder og satser kraftigt på lokale produktioner – især i Europa. I Roms sommervarme og smukke omgivelser lancerede Netflix’ øverste chef og grundlæg- ger, Reed Hastings, og hans team for nylig kommende nyhed samt nøgletal for streaming-giganten. FRA DVD TIL GLOBAL STREAMING-DOMINANS Fra at være en lille “garagevirksomhed” i Cali- fornien i 1997, hvor forretningsideen var dvd- film pr. postordre, har Netflix på 20 år udviklet sig til en global streaming-gigant og nu også storproducent af originalt indhold. Undervejs har de ændret vores tv-vaner drastisk og sat de traditionelle tv-selskaber i alarmberedskab. 8 JUNI/JULI 2018 Traditionelt broadcastet tv (flow-tv) er i flere år blevet spået den visse død, og seertal- lene rasler da også ned, men Netflix er nu begyndt at interessere sig for co-produktioner med de traditionelle broadcastere. I dag er Netflix tilgængelig i 190 lande og har ca. 125 millioner betalende abonnenter. Virksomheden omsatte for godt 70 milliarder kroner i 2017. De eneste lande, hvor man p.t. ikke kan nyde Netflix’ omfattende programtil- bud, er Syrien, Nordkorea og – ikke helt uvæ- sentligt – Kina. MODERNE MYTEMAGERE Reed Hastings i egen høje person fik æren af at åbne eventet See What’s Next i Rom. Firmaets administrerende direktør fokuserede på de store linjer fra romernes myter og teater til nuti- dens film- og serieproducenter, som – med hjælp fra Hastings & Co. – i dag kan nå et globalt publikum. Da Netflix relancerede sig selv som streaming-tjeneste (video-on-demand) i 2007, voksede ambitionerne om etablering i udlan- det hurtigt. I 2011 etablerede de sig på det sydamerikanske marked, før de i 2012 gik ind i Europa, UK og (18. september) Norden. Visionen er, at enhver Netflix-abonnent på længere sigt skal have adgang til præcis samme indhold på samme tid, uanset hvilket