Lyd & Billede January 2018 | Page 8

HOVEDTELEFONER Gaming-hovedsæt STORTEST GAMING TIL MENNESKEPENGE Få perfekt lyd i ørerne uden at knuse sparegrisen helt. Vi har fundet syv fede gaming-headsets, der er til at betale. Okay, du har anskaffet dig en gaming-compu- ter og måske også en rigtig stor og lækker gaming-skærm. Den indbyggede lyd i laptop- pen er ikke en mulighed. Du kan ganske vist sætte lyden til stereoanlægget eller hjemme- bioen, men så skal du dele oplevelsen med resten af husstanden – og måske også med naboer og underboer. Hovedtelefoner er sagen. Eller rettere et gaming-headset. Hvis tegnebogen stadig er øm og kreditkor- tet forbrændt oven på Black Friday og jule- handlen, vil det nok glæde dig at høre, at det 8 JANUAR 2018 faktisk er muligt at komme langt for relativt få penge. Der findes selvfølgelig headsets, som koster tusindvis af kroner, men for en enkelt af de store sedler kan du stadig få noget, der er godt nok til at anbringe dig i samme klasse som de professionelle turneringsspillere. Vi har her fundet hele syv gaming-headsets til en rimelig pris, der alle kan bruges som værktøj, når du kaster dig ud i virtuelle kampe eller udforsker mystiske verdener på skærmen. Nogle af dem er helt nye, mens andre er sidste års topmodeller, der nu sælges til favoritpris. IKKE HI-FI Når vi tester hovedtelefoner til musiklytning, tæller korrekt og naturlig lydgengivelse højt. Sådan er det ikke nødvendigvis, når det gælder spiludstyr. Her handler det mere om forståelighed end om korrekthed. Taleforståelse er vigtigt, ligesom evnen til at afsløre små detaljer. Derfor har nogle headsets en bevidst fremhævelse af diskant og øvre mellemtone, der ikke ville fungere i hi-fi-sam- menhæng. Dog må det også gerne være sjovt at spille – hvilket kan oversættes til masser af bas, så eksplosionerne rigtig kan mærkes!