Gennemtænkt teknik
Logitechs topmodel har alle de funktioner , der kan afgøre slaget til din fordel .
LYD & BILLEDE MENER
Glimrende bærekomfort og god ergonomi . Rigtig fin 3D-lyd til spil og film . Velvalgte og logisk placerede funktionsknapper .
Forholdsvis klodset . Lyden er ikke særskilt nuanceret . Lyseffekterne koster på batteritiden uden at gøre en forskel i spillene .
ssssss
Januar 2018 Logitech G933 Artemis Spectrum
G933 Artemis Spectrum er Logitechs bud på et headset til kræsne gamere . Vi har testet det før , men nu er det faldet så meget i pris , at det kan være med i økonomiklassen .
Mikrofonen sidder på en plasticbøjle , der kan klappes op og skjules i venstre ørekop . En ring af programmérbart LED-lys omkranser hver ørekop . G933 er trådløst . Det giver god bevægelsesfrihed at være fri for kabler , men byder også på en række krav i form af batteritid og overførsel uden forsinkelse (“ lag ”). Begge dele bliver heldigvis indfriet .
Batteritiden på otte timer med RGB-lysshowet kørende burde række til de fleste spilaftener . Skulle det mod forventning knibe , kan man tilslutte G933 analogt med det medfølgende 3,5 mm minijack-kabel .
Batteriet er gemt bag en magnetisk klap på den ene ørekop . Den anden har opbevaringsplads til den trådløse USB-sender . Smart – så er den altid med . På venstre ørekop finder man desuden fire programmérbare knapper til at skifte indstillinger samt en god , gammeldags drejeknap til regulering af lydstyrken .
LYDEN
Der er masser af smæk på lyden i G933 . Eksplosioner brager tungt , og følelsen af at være midt i handlingen er overbevisende . Som en særlig finesse kan man på Logitech-headsettet vælge imellem Dolbys og DTS ’ virtuelle surround-lyd . Sidstnævnte giver klart den mest overbevisende surround-illusion . Skal du høre musik , bør du dog vælge stereo . Surround lyder imponerende , men det meste musik har ikke godt at blive “ dekodet ”.
Med indstillingerne på plads er G933 præget af en massiv bund og en afbalanceret , men ikke specielt finkornet stemmegengivelse . Diskanten er noget afdæmpet . Lyden kan tilpasses med en række equalizer-profiler , og man kan lave sine helt egne .
KONKLUSION
Logitech G933 Artemis Spectrum er et glimrende eksempel på , hvad der adskiller dedike-
LOGITECH G933 ARTEMIS SPECTRUM
• Type : Over-ear , lukket
• Drivere : 40 mm
• Frekvensområde : 20 Hz – 20 kHz
• Antal kanaler : 7.1 ( Dolby , DTS Headphone : X )
• Tilslutning : Trådløst med USB-dongle , 3,5 mm kabel
• Lys : RGB
• Batteritid : 8 timer med lys , 12 timer uden
• Vægt : 374 g
• Web : gaming . logitech . com
Pris :
1.030 kr
rede gaming-headsets fra normale hi-fi-hørebøffer . Vurderet som ren hi-fi-lydgengiver er det en kende for grovkornet . Men det mere end udlignes af et gennemtænkt udvalg af spilfunktioner , der er lettilgængelige og til at bruge midt i kampens hede . Det gør G933 perfekt til sit formål : At være et redskab for garvede digitale skrivebordskrigere , der har brug for et ekstra forspring i kampen .
JANUAR 2018 13