Lyd & Billede December 2019 | Page 12

JULEGAVETIPS HyperX Cloud Orbit S – gaming-headset Ægte 3D-lyd i spillene Fornem teknologi i HyperX’ trådløse super- headset. HyperX er mest kendt for sine billige produkter med smæk for skillingen, men nu vil de være med i topklassen af gaming-headsets. Cloud Orbit S er dyrere end de fl este, men teknologien er også ud over det sædvanlige. HyperX har lånt den banebrydende Waves NX-teknologi fra Audeze, som betyder, at 3D-lyden står klippefast på stedet. Også når du drejer hovedet! Vi hørte den i Audezes eget Mobius, som vi netop har kåret til årets gam- ing-headset. Og sammen med planmagnetiske drivere lover det godt. 2.100 kr. / Web: hyperxgaming.com SteelSeries Stratus Duo, gaming-controller Perfekt til rend- og-hop-spil Ægte konsolfornemmelse på PC’en og mobilen. Arkadespil fungerer bare bedre med en controller end med mus og tastatur. Også til bilspil er joysticket at foretrække. SteelSeries Stratus Duo er så billig, at man godt kan nænne at give den til den næst-nærmeste familie. Eller i luksus-julesokken. Stratus Duo adskiller sig fra andre control- lere ved at kunne bruges på både PC og mobil (deraf navnet). Kombina- tionen af Bluetooth, USB og SteelSeries’ egne trådløse adapter gør den egnet til både mobilspil på farten og “seriøs” gaming hjemme i hulen. 530 kr. / Web: steelseries.com 12 DECEMBER 2019 GoPro Hero8 Black, actionkamera Superstabile action- videoer Det, der var forgængerens styrker, tager Hero8 Black et skridt videre. Med endnu bedre billedstabilisering end den glimrende forgænger Hero7 Black er der lagt op til superstabil video, uanset hvilket terræn du fi lmer i. Desuden har Hero8 fået tre indbyggede objektiver med forskellig brændvidde. Hvilket betyder, at lineært udsnit, vidvinkel eller Super- View-vidvinkel alle giver fuld pixelopløsning. Kameraet er også GoPros første, der ikke er afhængigt af en ramme, når det skal monteres på stativ, og der er masser af sejt ekstraudstyr tilgængeligt. Pris: 3.499 kr. / gopro.com