Lyd & Billede August 2016 | Page 8

NYHEDER

Guide :

Når alt står på spil

Til seriøs gaming kan man ikke bruge en hvilken som helst laptop .

Det bedste ved en bærbar computer er , at den kan bruges til hvad som helst . Hvad enten du skal skrive en roman , føre regnskab eller slappe af med underholdning i sofaen , er laptop ’ en suveræn . Men ikke hvis det handler om gaming . Vil du spille 3D-skydespil eller udforske andre virkeligheder i online-verdener som World Of Warcraft , så stiller det større krav til din hardware .

PROCESSOR
Det er processoren , der driver værket , og en hurtig processor er nødvendig for at kunne afvikle komplicerede spil med fuld hastighed . Intels Core i7-processor er den nuværende topmodel , men de bedste i5-processorer kan også bruges . Faktisk kan man opleve , at en dyr i5-processorer yder bedre end en billig i7 ’ er . Men du kan godt glemme alt om de mindre dual-core Pentium-varianter .
Læg også mærke til processorgenerationen . Den nuværende generation af Core-processorerne er sjette generation ( kaldet Skylake ), men man kan sagtens støde på maskiner med femte- eller endda fjerdegenerations processorer . Selv om en processor af nyeste generation er at foretrække , tæller grafikkortet og mængden af ram mere end versionsnummeret på processoren .
RAM ER LIG MED HASTIGHED
Du kan vælge den kraftigste processor på markedet , men det nytter ikke noget , hvis du ikke har hukommelse nok . Det gælder for Windows , som bliver langsomt , og det gælder i særdeleshed for spil . I dag er 8 gigabyte absolut minimum , mens 16 gigabyte er passende til seriøse spilcomputere . Sørg derfor for at få tilstrækkelig ram om bord ved købet . Det koster som regel ikke mere end få hundrede kroner at opgradere .
HARDDISK
Harddisken indeholder alle data og programmer , der skal bruges på maskinen . Det , der adskiller en gaming-computer fra mere traditionelle maskiner , er størrelsen og antallet af drev . I de mest avancerede maskiner sidder der to eller flere drev .
Først og fremmest kræver de store spil masser af plads . 50 gigabyte harddisk-plads til et enkelt spil er ikke usædvanligt . Derfor bør man have en harddisk på mindst 1 terabyte . Men da fart er alfa og omega inden for spil , kombineres den fysiske harddisk ofte med en SSD på 128 eller 256 gigabyte , der kan rumme styresystemet og sikre lynhurtig opstart .
Hvis du ikke har budget til en supermaskine med flere drev , skal du i hvert fald sikre dig , at den indbyggede disk er på mindst 500 gigabyte . En 500 gigabyte SSD kan i øvrigt købes i løs vægt fra ca . 1.000 kroner .
USE THE ( GE ) FORCE !
Grafikkortet er den vigtigste komponent i en spilcomputer , og grafikprocessoren har ofte mere regnekraft end computerens egentlige processor . Mens almindelige CPU ’ er til pc ’ er har to eller fire processorkerner , kan antallet af kerner i de største grafikprocessorer tælles i tusinder .
3D-grafikprocessorer kommer i dag enten fra Nvidia eller fra AMD-ejede Radeon . I praksis er Nvidia så totalt dominerende , at undertegnede kun har set ét Radeon-baseret grafikkort de seneste tre år . Og det sad ikke i en spilcomputer .
Der er to grafikprocessorer , der er interessante til spilbrug : GeForce GTX970M og GeForce GTX980M . Sidstnævnte er betydelig kraftigere end førstnævnte . Ældre generationer som GeForce GTX860M kan også bruges , men giver væsentlig lavere ydelse . Man kan altså godt spille spillene , men er nødt til at skrue ned for detaljeniveauet og måske også opløsningen for at få acceptabel hastighed .
Skal det være ekstra vildt , kan man forbinde to identiske grafikkort i såkaldt SLI-kobling , hvor de deles om optegning af skærmen . Det giver i princippet op til dobbelt så høj ydelse , men prisen er også tilsvarende højere . Og kølingen , der i forvejen er bærbare computeres akilleshæl , bliver et dobbelt så akut problem .
SKÆRM
Valget af skærm på en bærbar spilmaskine er i praksis et valg om , hvor stor maskinen skal være . Spillene kommer bedst til deres ret på en
08 LYD & BILLEDE AUGUST 2016