Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge Lokal Nyt #10 - Sommer 2019 | Page 24

- Lokal Nyt -
Erindringer og historier
om mennesker, gårde og
huse i Falsled
Tekst: Verner Storm Hansen
Forord af Verner Storm Hansen De første beboere jeg husker, var Birthe og Knud Brorsen
som købte ejendommen til sommerhus i 30’erne. De kom fra
København med Birthes to sønner, Karl og Klaus. Det var glade
mennesker der boede her hele sommeren.
Hele mit liv har jeg boet i Falsled, dog har jeg tjent uden for øen; på
Jylland og Sjælland, som ganske ung. Et år Mogens Andreasen, fra Skioldgaarden, og jeg skulle høste
korn i Ryemarken med selvbinder måtte vi give op – det blev for
vådt. Birthe og Knud kom med en stor kurv øl og sagde, ” op med
humøret, her er medicinen”. Vi fik en god dag, vi fire.
Den store have, hvor der blev holdt fest, passede Jørgen Thorsen i
mange år. Til en fest skulle Thorvald slagte en ung tyr og Ingvard
Murer havde ansvaret for at stege den på spid. Han havde jo været i
Argentina som ung, så dette var noget han kunne. De to kunne også
drikke øl, og det fik de, så det hele sejlede. Det var et gilde der taltes
om længe.
Ikke for at efterabe, men for at følge op på Rasmus Storms’ (1883
– 1983) fortælling om huse, marker, mennesker o.s.v. i Falsled fra
1934, hvor jeg blev født og til dato.
Ryehuset, huset i svinget ind til Damsbo skoven
Lad mig begynde med Ryehuset, der ligger smukt i skovbrynet
med mark, eng og stranden, som nærmeste nabo. Her boede de
skønne mennesker, Thorvald og Vendla Rasmussen. Vendla var
godt ved magt. Thorvald var slank og lidt over middel i højden.
Han var meget stærk, det var muskler det hele. Som ung havde han
været møllerkusk, så de 100 kg. for ham, var som en leg at bære.

Han kunne råbe meget højt, i en god diskussion. På vej til sit
arbejde i Damsboskoven, var der nogle gange han mødte en mand
der ikke ville sige ”god morgen”. Da kørte Thorvald op på siden
af ham og skreg af al sine lungers kraft ”Godmorgen” og manden
glemte aldrig at sige ”god morgen” efter dette chok.
En anden gang i skoven, skulle en stor bøg fældes. Mens Thorvald
huggede for, kom skovfoged Hansen, og ville irettesætte; ”Den
falder forkert. T.R. Den ryger lige over i Planteskolen”. Thorvald
råbte tilbage ”Flyt dig, ellers hugger jeg benene af dig!” Bøgen faldt
lige ned i Planteskolen, som skovfogeden havde forudset.
Jeg kom meget i Ryehuset, det var et hyggeligt sted at besøge.
Vendla sad for det meste på brændekassen og lyttede og rystede
på hovedet. Jeg arbejdede inde i marken og Thorvald hjalp ofte til
med lettere ting, han var trods alt efterhånden oppe i årene.
Han var en god skakspiller og samlingsstedet for spillerne var
kroen. Han var også god til at spillede dilettant, for han talte
så alle kunne høre ham. På scenen foretrak han helst at spille
godsejerroller. Thorvald var også med i Falsled Sangforening.
Han var også hjemmeslagter og husmødrene var meget tilfredse
med ham som sin slagter, så sirlig og behagelig som han var. Under
krigen kørte han kødtur, med en lille islænder hest spændt for
vognen. Det blev ingen succes, da der var fire andre slagtere om
budet.
Thorvald og Vendla havde tre børn; Ejner Ellen og Kirsten.
Jeg har stadig god kontakt med Knud Erik, det ældste barnebarn.
Han har en søn der er opkaldt efter sin oldefar, Thorvald.
Når jeg skriver at Vendla var kraftig, skyldes det at hun på et
tidspunkt fødte trillinger, som alle desværre døde. Efter denne
graviditet fik hun vrøvl med stofskiftet, som blev alt for lavt.
Thorvald og Vendla dør begge 82 år gamle. Datteren Kirsten, bliver
boende en tid i huset, men rejser så til en ven på Nordfyn.
Det er nu statsskovridder Søren Strandgård, der ejer huset og har
moderniseret det fra
A til Z.
Egelyst, Landevejen 101
100m fra Ryehuset ligger Egelyst, på modsatte side af landevejen.
Et meget smukt hus med stor have, og nabo til skovens ældgamle
træer. Omkring ejendommen står der nu ca. 25 store bøg og ege
træer. Desværre blev der fældet en del træer for 40 år siden, men
dem der står tilbage, er et øjesyn værd.
24
Dina og Per Degn købte Egelyst i 60’erne. Han var direktør hos
Fengers Konservesfabrik i Haarby. Det var folk på vores alder med
to søde børn, Peder og Pernille, som vi fik meget med at gøre. De
havde rideheste som deres store hobby.
Efter nogle år solgte de Egelyst og købte Fyllested Ellegaard ved
Brenderup, en gård med 20.000 høns. De var ikke landmænd, men
Per sagde, ” Det kan vi da altid blive! ”
Inge og jeg besøgte dem nogle gange sammen med Ingrid og
Mogens Andreasen.
Vi skulle lære fra os, men Per var ikke modtagelig for vor viden.
Manglende viden omkring landbrug og dårlige priser på æg,
resulterede i at det ikke gik med gården. Da Per vendte tilbage til
forretningslivet, var den hjemme igen og alle blev glade.
Dina og Per solgte Egelyst til Beth og Jens Quistgaard, som også
ejede Vigø, i 1975. Da de blev skilt, blev Beth boende i huset
sammen med deres to børn, Mads og Jette, samt Irene, som har ført
hus for dem i 35 år. Forinden, havde Irene været på Falsled Kro i
omkring 20 år. En lang og tro tjeneste, må man sige
Quistgaard solgte ejendommen igen til Anne og Karsten Mortensen
i 1992.
Karsten er pensioneret luftkaptajn, og en stor havemand. Der
er plantet 1.000 bøge, der danner hæk på alle leder og kanter
rundt omkring ejendommen. Karsten arbejder meget i brænde
til eget brug. I baghuset, hvor der er lavet lejlighed, bor den unge
maskinmester, Jacob Otzen når han ikke er på langfart.
Anne, som er væver har blandt andet vævet messehagel til præsten
i kirken de hører til i Jordløse. De er nogle rare mennesker og
Karsten der er så lun, har altid et stort smil om munden.
Landevejen 103.
Nu til naboen, Per Knot Pedersen’s hus, som har den samme
smukke beliggenhed som Egelyst. Han er over 50 år og bor alene.
Vi, Inge og jeg var med til hans 50 års fødselsdag. Per købte huset af
sin mor, som døde for nogle år siden.
Hans mor og far, Edith og Peder ”Tømrer”, havde seks børn; tre
piger og tre drenge.
Lissi, den ældste, har været en del syg, hvorimod de fem andre,
har der altid været fest og glæde over. Børnene hjalp altid til og var
meget flittige i marken
To af døtrene, Lene og Kirsten kom altid syngende, og for et par år
siden besøgte de os og havde dejlig hjemmebag med.