Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge Lokal Nyt #10 - Sommer 2019 | Page 22

- Lokal Nyt -
Brahesminde skole
Afd. Svanninge
Tekst: Lene Krog Clemmensen
Det er en grå og trist mandag morgen, at jeg træder ind på
Brahesminde skolen i Svanninge. Mit mål er, at høre fra eleverne
selv, hvad der gør skolen til en god skole.
Sammen med afd. leder, Thomas Flindt Haarh, går vi rundt i
klasserne. Vi starter i 1. klasse, hvor jeg bliver mødt af en masse
nysgerrige elever.
”Hvad er det gode ved Jeres skole”
spurgte jeg, og straks var der en masse der rakte en finger i vejret.
God at gå på, god SFO, gode venner og gode lærere, var fælles for
hvad mange af dem sagde.
Det bedste ved skolen er, at man
har gode venner, mange ting at lave,
både indenfor og udenfor. Det er
sjovt at have timer og en god lærer,
var nogle af Jonas’ kommentarer.
Jeg spurgte ham, hvad der gør en
lærer til en god lærer. Han svarede;
”Hun er sød ved os, og skælder ikke
ud, hun er god imod os og giver os
ikke for mange lektier”
God og sjov skole
Hvad er det, der gør en skole sjov
at gå på? Min konklusion er, at det
gør engageret, faglig kompetente
og omsorgsfulde mennesker, og
ikke mindst venner. Dem er der en
masse af på vores skole. Hvis eleverne
trives, er de mere modtagelig for
læring. Derfor har jeg set nærmere på
trivselundersøgelsen for vores skole
Det kan vi da kun være stolte af!
Jonas - 1. klasse
Mikkel og Elias - 3.-4. klasse
”Det er rigtigt”, griner Lilje ved
siden af, og fortsætter; ”Jeg kan godt
lide frikvartererne, og der er en god
stor legeplads, og i SFO´en har de
gode spil”
Lilje - 1. klasse
Jeg spurgte dem begge, om de kunne tænke sig, at gå længe på
denne skole, og straks svarede Jonas; ”Man kan ikke gå her længere
end til 6.kl.” ”Men hvis man kunne gå her til og med 9.kl, kunne I
så tænke Jer det?” spurgte jeg. Hvortil begge svarede ”JA, vi vil helst
blive her”
Nu er mandagen pludselig ikke så trist mere. Der er sådan en dejlig
stemning på skolen. Tydeligt at mærke, at alle kender alle, og nogle
dejlige børn som hilser og smiler, og griner og fjoller på vej ud til
frikvarter.
I musiklokalet møder jeg 2.
klasse. Thomas spørger, hvorfor
de ikke er så mange i dag, og
eleverne fortæller hvem der
er på ferie, syge eller i et andet
lokale. De har styr på deres
kammerater.
Jeg snakker bl.a. med Isabella,
som nævner, at det bedste ved
skolen er, at hendes venner
også går der, og hun elsker
idræt, fordi alle løber glade
rundt. Bertram synes at skolen
er god, og at han har mange
gode venner.
Isabella og Bertram – 2. klasse
Flertallet bliver hurtigt enige om, at det bare er en sjov skole.
22
Med dette skulderklap, skal vi videre til 3. og 4. klasse, som er slået
sammen til én klasse. De får selvfølgelig samme spørgsmål, og de
svarede bl.a. at der er ingen mobning på skolen, man lærer mange
ting, gode venner, gode legepladser, fodbolddage mm. Jeg snakker
med Mikkel som sagde; ”Det er godt, at det ikke er en stor skole,
fordi man kender alle”. ”Nemlig” siger Elias og fortsætter; ”Man
kender alle godt, vi har nærmest kendt hinanden siden børnehaven”
Det er lige præcis det, der er fedt ved en landsbyordning, der er et
fællesskab og en rød tråd helt fra vuggestue til 6.kl. Mit spørgsmål
er så, hvorfor ikke også 7.-8. og 9.kl.?
Hvis eleverne trives, som jeg oplever de gør og som tallene tydeligt
viser, hvorfor har vi, som forældre, ikke en mulighed for at vælge
frit hvilken skole de skal fortsætte på? Som det ser ud nu, så har vi
kun én mulighed for valg at skole, hvis ikke vi regner privatskolerne
med. Vi mangler et frit skolevalg???
Med den tanke i baghovedet,
går vi videre til 5.klasse. Her
snakker jeg bl.a. med Ida
som sagde; ”Her er et godt
fællesskab, og man får det
hurtigt sjovt, selvom man
måske har haft en dårlig
dag”. ”Ja” siger en anden,
som fortæller, at de har et
morgenhumørs-barometer,
hvor de alle skal sætte et tal på
deres humør, ”Så ved vi hvem
der har haft en dårlig dag, og
har brug for hjælp”.
Ida – 5. klasse.