Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #8 - Vinter 2018 | Page 10
- Lokal Nyt -
Østerby Bageri Museum
Tekst & Billeder: Hanne Nielsen
Østerby Bageri Museums Støtteforening blev oprettet i nov. 2015
med det formål at bevare bygningen, hvor bageriet er og holde
det åbent som museum. Det er et stykke unikt bevaret bageri med
meget spændende inventar. Bygningen er fra 1860 og renoveret
i 1912, hvor der bl.a. blev bygget en etageovn ind. Disse blev
opvarmet med kul og senere olie. Disse to ovne kan ses i bageriet i
dag og stenene i ovnene er fra Den Kongelig Porcelænsfabrik.
Bygningen trængte virkelig til nyt tag mm. og derfor blev der
søgt hos forskellige fonde og det lykkedes bestyrelsen at få midler
fra Foreningen Lunde Brand 1841, Nordea Fonden og Realdania
Underværker. I efteråret 2017 begyndte så den store renovering af
projektet. Bestyrelsen gik i gang med at få tømt bageriet for diverse
effekter så der ikke skete dem noget under renoveringen.
Tømrerfirmaet Jørand fra Glamsbjerg gik i gang med det store
arbejde at fjerne det gamle tag samt loft/gulv i bygningen. Efter en
god måneds tid, var der et flot nyt tag på bygningen. Loft og gulv
var færdigt og loftet malet, vinduer og dør renoveret. Resultatet
er vi yderst tilfredse med. Men der manglede jo stadig en hel del
indvendigt. Der var et par vægge der skulle pudses op, der skulle
repareres rør og meget mere. Poul fandt den gamle dampkedel
i garagen, den fik han repareret og malet så den igen kunne vises
frem. Der er blevet vasket, malet og repareret. I rugbrødslageret
var de ”stiger”, hvor hylderne lå på ikke helt friske, så er det jo rart
at tømrer Hans Aage fiksede det, ligesom han også har lavet et flot
understel af træ til den nye bordplade.
Med nymalede vægge og gulv mm. kunne vi endelig begynde at
flytte ind igen. Derefter kom turen til det udvendige og igen er det
FØR
10
godt, at vi har et par handymænd i bestyrelsen. Der var en del af de
udvendige mure der skulle friskes lidt op med puds. Der kom nyt
tag på fyrrum og kælderen. Bygningen har desuden fået en omgang
maling. Endelig, efter 3 måneder her i foråret 2018, kunne vi i juli
holde genåbning af museet.
Det nyrenoverede museum har været godt besøgt på vores åbent
hus dage og det betyder meget for bestyrelsen, at der er interesse
for at se og høre om dette unikke bageri museum som har mange
spændende effekter fra ”der var engang”. Dette bageri blev i 1949
købt af Regner Duus Hansen og hans hustru Ester. Dengang var
der ca. 4600 små landsbybagerier rundt i landet. Da det lukkede i
1975 var der ca. 3000 og i dag er der under 600 tilbage. Vi er ikke
færdige med renoveringen endnu, der mangler nyt tag på garage
ligesom der indvendigt i garagen skal repareres vægge m.m. Dette
projekt bliver først påbegyndt i foråret 2019.
Det er foreningens ønske, at Østerby Bageri Museum skal indgå
som repræsentant for brødets kulturhistorie i lokalområdet, hvor
turister og andre der kunne have interesse i at se og høre om gamle
dage i bageriet kan komme og besøge os.
Der vil være åbent lejlighedsvis og der kan desuden aftales lige
det tidspunkt der passer dig. Vi holder også åbent for grupper,
foreninger og skoleklasser efter aftale.
Østeby Bageri Museum Hanne Nielsen 40263499 oesterbybageri@
outlook.dk
EFTER