Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #4 - Vinter 2017 | Página 8

- Lokal Nyt - Den bedste skole i kom- munen – Brahesminde Skole høster topkarakter Brahesminde skolerne hyldede derfor lærerne på ”Lærernes dag” torsdag d. 5. oktober. Tekst: Helle Mølgaard Christensen, Fællesbestyrelsesmedlem på Brahesminde Skole, [email protected] Foto: Mette Wulf Brahesminde skolerne i Svanninge og Horne er topscorer i Faaborg-Midtfyn kommune, når det gælder både trivselsmålinger og faglige tests. En skole og et resultat vi kan være rigtig stolte af! Dygtige elever og en skole, hvor børn trives, kommer ikke af sig selv, derfor hyldede skolen torsdag d. 5. oktober de dygtige lærere. Lærerne, der med rette kan tage æren for den flotte placering. Lærere der i det daglige arbejder målrettet og omsorgsfuldt med, ikke alene elevernes faglighed, men også at skabe trygge rammer, hvor eleverne trives. En opgave der kræver dygtige og engagerede lærere, der samtidig har hjertet med i deres arbejde med børnene. Lærernes arbejde er afgørende for, at vi opnår så flotte resultater, som der er opnået både på det faglige område og på elevernes trivsel. Lærernes dag blev markeret ved, at alle eleverne hyldede lærerne med sang og klap, i forbindelse med morgensang - i Horne torsdag morgen og i Svanninge fredag morgen. Torsdag middag bød skoleleder Sanne Flittner-Nielsen alle lærerne på en god frokost i lærerværelset, for på den måde at takke for godt arbejde. At både fagligheden og trivslen følges ad er rigtig flot, og vidner om en skole der har fokus på det hele menneske, ud fra visionen om at forme livsduelige børn gennem leg og læring, hvor der tages hånd om bl.a. tryghed, trivsel og glæde. Skolen har ud fra resultaterne af de nationale tests fået fokus på, hvor der er grundlag for forbedringer hos den enkelte elev og iværksat en målrettet handleplan, der skal være med til at holde fokus på fortsat udvikling og forbedring af eleverne. Brahesminde skolerne og børnehuse er fordelt på to afdelinger i henholdsvis Horne og Svanninge. Begge afdelinger bestående af vuggestue, børnehave, skole og SFO. Læs mere på: http://brahesminde.skoleporten.dk/sp Lærernes dag blev den 5. oktober fejret verden over, fordi lærernes betydning i samfundet er uvurderlig, og fortjener at blive værdsat. I Danmark samarbejder Danmarks lærerforening og IBIS om Lærerens Dag, hvor de ønsker at sætte fokus på vigtigheden af lærerarbejdet, der i Danmark er med til at udvikle og forme fremtidens borgere, og som i udviklingslande spiller en kæmpe rolle i bekæmpelse af fattigdom. Se mere om lærernes dag på: http://laererdag.dk/ Faktaboks Brahesminde Skolens vision: At forme livsduelige børn gennem leg og læring Vi tager hånd om: • • • • • 8 Mangfoldighed - forskellighed er en ressource. Det grønne og det aktive liv. Trykghed, trivsel og glæde. Du, jeg og vi - i et forpligtende fællesskab. Vores læring.