Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #4 - Vinter 2017 | Página 4
- Lokal Nyt -
Steensgaard – Passion for
det gode liv
Tekst: Grethe Hansen
Der er så dejligt ude på landet. I marken går grisene rundt med
krølle på halen og grynter, mens de pløjer i jorden med snuden, og
– ligesom ænderne i andegården – i lykkelig uvidenhed om deres
skæbne.
Jeg møder op på godskontoret til en samtale med Ann Wiesinger
og Camilla Noble om årets gang på Steensgaard. Vi kommer dog
meget hurtigt ind på de tre store events, hvor Steensgaard deltager
aktivt; Heartland Festival på Egeskov, Den lokale Høstfestival og Jul
i Falsled.
Det fremgår meget tydeligt, at Ann er meget begejstret for det store
engagement, som alle - såvel medarbejdere på Steensgaard, som
medborgerne i lokalsamfundet og frivillige – lægger for dagen for
at gøre arrangementerne til en fantastisk oplevelse, som trækker
folk til fra nær og fjern.
Hvor Heartland Festivalen er mere nationalt og internationalt rettet,
er de andre to arrangementer ultralokale og er kendetegnet ved
en meget dyb forankring i lokalmiljøet. Som f.eks. til Jul i Faldsled
den 26. november, hvor en styregruppe af lokale ildsjæle starter
op med planlægningen allerde i august og i den grad forstår at
samle lokalsamfundet om eventen. Det kommer bl.a. til udtryk,
når Falsled Kro under Jul i Falsled tilbereder gratis æbleflæsk
til plejehjemsbeboerne, hvor æblerne er indsamlet af lokale i
forskellige haver i Falsled. Flæsket sponsoreres af Steensgaard.
Ligeledes leverer Steensgaard på dagen pølser til Falsled Kros
berømte gourmet hotdogs. Og så er der selvfølgelig traditionen tro
åbent i Spiseriet, hvor kokken Karen serverer pulled pork sandwich,
Lillelys voksne laver bivokslys med børnene, og der er boder med
Anne Gerds keramik, Helle Randløvs glasengle og Soze-Torbens
kaffe. Udenfor kan man dykke efter karameller i kornkassen, gå en
tur ud forbi dyrene eller nyde synet af efterårshaven.
Jeg var en tur i haven under interviewet, og her fortalte gartneren
Karen om dyrkningsmåden i den flot anlagte køkkenhave. Der
graves ikke i haven. Der bliver lagt et tykt lag ”hjemmelavet”
4
muldjord ud. Man laver selv komposten af køkkenaffald og
dyregødning, alt sammen selvfølgelig økologisk. I løbet af året
siver gødnings-stofferne ned i jorden, og der lægges 5 cm på
de efterfølgende år. Karen laver også en te på planter, som har
gavnlige egenskaber, bl.a. kamille, og jorden vandes hermed. I
drivhuset går små vakler rundt og h