- Lokal Nyt -
Naturen omkring os – Vandhullerne i Svanninge Bakker
I Lokalområdet er vi velsignet med en spændende og helt unik natur , her kan du læse om endnu et af de projekter der er lavet , for at værne om den unikke natur , som vi har til nabo og dens beboere .
Vandhullerne i Svanninge Bakker er levested for de fredede padder og krybdyr ; springfrø , grøn frø , spidssnudet frø , stor vandsalamander og snog . Springfrøen , spidssnudet frø og stor vandsalamander er desuden såkaldte Bilag IV-arter , som er beskyttet i medfør af EF-habitatdirektivet , som foreskriver , at de ikke må fanges , slås ihjel eller forstyrres og deres levested må ikke beskadiges eller ødelægges . Springfrøen findes kun i det østlige Danmark og mangler helt i Jylland . I modsætning til grøn frø har de ingen kvækkeposer og de kan derfor kun høres ca . 10 meter væk . Til gengæld kan de springe højt og langt med deres lange bagben – deraf navnet .
De vågner om foråret fra deres vinterdvale , hvor de har sovet i stenbunker , blad- og grenbunker eller væltede rodkerner . Herefter søger de ned til et vandhul for at spise og starte yngleperioden op . Det er derfor vigtigt , at der i forbindelse med levestedet er en naturlig sammensætning af overvintringssteder og ynglesteder , da de lever delvist i vand og delvist på land . Der behøves ikke være vand i hullet over hele året , men det er afgørende , at der er vand nok til , at larver fra den store vandsalamander og haletudser fra springfrøen kan nå at vokse sig store nok til , at de har fået ben og kan gå på land . Det er også afgørende , at der kommer sol ned til vandhullerne , da padderne er afhængige af en tilpas varme for at kunne udvikle sig . Hvis det er for koldt , så bliver udviklingen af larver og haletudser forsinket og der er større risiko for , at vandhullet tørrer ud inden de kan overleve på land .
I det mest nordlige vandhul , beliggende ved golfbanen , er der fundet ynglende stor vandsalamander og grøn frø samt snog . De øvrige vandhuller i skoven er der ynglende springfrø , men ikke salamandre . Nogle af vandhullerne var næsten uden vand omkring august måned og der er salamandrene knap blevet klar til at gå på land . Det kan også være et problem , hvis vandhullet er fyldt helt op med gamle blade i bunden og nye blade fra græsser og vandplanter , for så er der ikke er noget frit vand . Frit vand er de afhængige af , når de skal kunne svømme rundt og spise mikroorganismer , så som alger eller smådyr . Ofte skyldes arternes sjældenhed også deres manglende ynglesucces , fordi paddernes yngel er føde for vandhullets øvrige insekter , andre padder , snog eller udsatte fisk . Det er helt naturligt og samlet set burde det ikke være en trussel for arternes overlevelse . Det kan alligevel vise sig at være afgørende , fordi der netop ikke er vandhuller nok at ” satse ” på , i forhold til den lokale katastrofe , at al yngel bliver spist eller vandhullet tørrer ud førend ynglet er færdigudviklet . Der er altså mange faktorer i spil og det skal der også være rum for i et naturligt økosystem . Fra naturens side vil der være flere vandfyldte lavninger og vandhuller , som kunne bruges som ynglested eller rastested for arterne og derfor også højere sandsynlighed for ynglesucces .
Med Naturstyrelsens indsats , som er sket i medfør af et EU støttet LIFE projekt , som hedder LIFE 70 , er der sket en forbedring af levestederne . Det er sket ved at oprense vandhullerne for organisk materiale og skabe mere lysåbne forhold omkring vandhullerne og dermed mere lavt varmt vand . Træer er derfor blevet fældet og gammelt slam gravet op . I enkelte tilfælde er der også sket en ændring af brinken , hvor der var en drængrøft , så vandhullet ikke tørrer ud så hurtigt i sensommeren . Mod syd , ved Svanningevej , er der sket en fjernelse af interne dræn i marken og dermed er der genskabt grundlag for et nyt vandhul i lavningen . Indsatsen er sket i den periode , hvor padderne har ligget i dvale på land . Hvis du vil vide mere om projektet , kan du læse mere på hjemmesiden : www . life70 . dk
- Annette Strøm Jacobsen , Biolog i Naturstyrelsen
10